Bekendtgørelse af lov om godkendte revisorer og revisionsvirksomheder (revisorloven)1)
Herved bekendtgøres lov om godkendte revisorer og revisionsvirksomheder (revisorloven), jf. lovbekendtgørelse nr. 25 af 8. januar 2021, med de ændringer, der følger af § 32 i lov nr. 1436 af 29. juni 2021, § 9 i lov nr. 2601 af 28. december 2021 og § 37 i lov nr. 700 af 24. maj 2022.
Kapitel 1
Lovens anvendelsesområde og definitioner
Anvendelsesområde
§ 1. Denne lov omfatter betingelserne for godkendelse og registrering af revisorer og revisionsvirksomheder, vilkårene for udførelse af opgaver i forbindelse med revision m.v. samt regler om offentligt tilsyn med godkendte revisorer og revisionsvirksomheder.
Stk. 2. Loven finder anvendelse ved revisors afgivelse af revisionspåtegninger på regnskaber, herunder revisors udtalelser om ledelsesberetninger i henhold til årsregnskabsloven, og ved revisors afgivelse af andre erklæringer med sikkerhed, der ikke udelukkende er bestemt til hvervgiverens eget brug.
Stk. 3. Lovens § 16, stk. 4, § 22, § 30, §§ 43 og 44, §§ 45-47, 47 c og § 54, stk. 4, 1. pkt., finder tillige anvendelse ved revisors afgivelse af andre erklæringer, der i øvrigt kræves i henhold til lovgivningen eller ikke udelukkende er bestemt til hvervgiverens eget brug.
Stk. 4. Lovens § 37, stk. 1, 3. pkt., og § 43 a finder anvendelse på en revisors eller en revisionsvirksomheds forpligtelser efter hvidvaskloven og en revisors eller en revisionsvirksomheds rådgivning af en kunde om dennes forpligtelser efter hvidvaskloven.
Stk. 5. Erhvervsministeren fastsætter efter forhandling med indenrigs- og boligministeren regler til fremme af den kommunale og regionale revisions uafhængighed, kvalitet og sagkundskab og om kontrollen med denne revision. 1. pkt. finder ikke anvendelse på kommunale fællesskaber, jf. § 60 i lov om kommunernes styrelse, som opfylder kriterierne i § 1 a, stk. 1, nr. 4.
Definitioner
§ 1 a. I denne lov forstås ved:
1) Revisor: En person, der er godkendt efter §§ 3, 10 eller 11, medmindre andet udtrykkeligt fremgår.
2) Revisionsvirksomhed: En virksomhed, der er godkendt efter § 13, medmindre andet udtrykkeligt fremgår.
3) Virksomheder af interesse for offentligheden:
a) Virksomheder, som har kapitalandele, gældsinstrumenter eller andre værdipapirer optaget til handel på et reguleret marked i et land inden for Den Europæiske Union eller i et land, som Unionen har indgået aftale med på det finansielle område, og
b) finansielle virksomheder, jf. § 5, stk. 1, nr. 1, litra a, b og e, i lov om finansiel virksomhed.
4) Små virksomheder: Virksomheder, som i to på hinanden følgende regnskabsår på balancetidspunktet ikke overskrider to af følgende størrelsesgrænser:
a) En balancesum på 44 mio. kr.,
b) en nettoomsætning på 89 mio. kr. og
c) et gennemsnitligt antal heltidsbeskæftigede i løbet af regnskabsåret på 50.
5) Mellemstore virksomheder: Virksomheder, som ikke er små virksomheder, og som i to på hinanden følgende regnskabsår på balancetidspunktet ikke overskrider to af følgende størrelsesgrænser:
a) En balancesum på 156 mio. kr.,
b) en nettoomsætning på 313 mio. kr. og
c) et gennemsnitligt antal heltidsbeskæftigede i løbet af regnskabsåret på 250.
6) Store virksomheder: Virksomheder, der ikke er små eller mellemstore virksomheder.
Stk. 2. Ved beregning af størrelserne efter stk. 1, nr. 4 og 5, finder årsregnskabslovens § 7, stk. 3 og 4, anvendelse, jf. dog stk. 3.
Stk. 3. For modervirksomheder beregnes balancesum, nettoomsætning og gennemsnitligt antal heltidsbeskæftigede i regnskabsåret, jf. stk. 1, nr. 4 og 5, som summen af modervirksomhedens og dattervirksomhedernes balancesummer, nettoomsætninger og heltidsbeskæftigede. Årsregnskabslovens § 110, stk. 3 og 4, finder anvendelse ved beregning af størrelserne efter 1. pkt.
Kapitel 2
Godkendelse m.v.
Offentligt register
§ 2. Erhvervsstyrelsen fører et offentligt register over godkendte revisorer og revisionsvirksomheder. I registeret optages
1) personer, der er godkendt som statsautoriseret eller registreret revisor, jf. § 3,
2) personer, der efter § 10, stk. 1, er godkendt som revisor,
3) personer, der efter § 10, stk. 5, har fået tilladelse til at varetage konkrete hverv,
4) personer, der midlertidigt og lejlighedsvis afgiver erklæringer, jf. § 11, stk. 2,
5) virksomheder, der er godkendt som revisionsvirksomhed, jf. § 13,
6) virksomheder, der er registreret som EU-revisionsvirksomhed eller EØS-revisionsvirksomhed, jf. § 13 a,
7) revisorer og revisionsvirksomheder, der efter § 15 skal registreres her i landet, og
8) landøkonomiske foreningers rådgivningskontorer, jf. § 17.
Stk. 2. Erhvervsstyrelsen fastsætter regler om registerets førelse, herunder om indberetning hertil og vedligeholdelse heraf.
Godkendelse som statsautoriseret revisor
§ 3. Erhvervsstyrelsen kan godkende en person som statsautoriseret revisor, hvis vedkommende
1) har bopæl her i landet, i et andet EU-land, i et EØS-land eller i et andet land, som EU har indgået aftale med,
2) er myndig og ikke er under værgemål eller samværgemål,
3) ikke er under rekonstruktionsbehandling eller konkurs,
4) ikke er pålagt konkurskarantæne eller inden for de seneste 2 år har været pålagt konkurskarantæne,
5) har bestået en særlig eksamen, jf. regler udstedt i medfør af § 33,
6) i mindst 3 år efter det fyldte 18. år navnlig har deltaget i udførelse af opgaver, der vedrører revision af årsregnskaber, koncernregnskaber eller tilsvarende regnskabsrapporteringer, og
7) er forsikret mod økonomiske krav, som måtte blive rejst i forbindelse med udførelsen af opgaver efter § 1, stk. 2 og 3.
Stk. 2. Opgaver efter stk. 1, nr. 6, skal være udført i en revisionsvirksomhed. Godkendelse som statsautoriseret revisor kan kun opnås, hvis opgaverne er udført under tilsyn af en godkendt revisor.
Stk. 3. Erhvervsstyrelsen kan undtage fra kravet i stk. 1, nr. 6.
Stk. 4. Erhvervsstyrelsen fastsætter regler om forsikringen efter stk. 1, nr. 7, herunder om forsikringens omfang og art samt dens tidsmæssige udstrækning.
Stk. 5. Godkendelse kan nægtes
1) under de i straffelovens § 78, stk. 2, nævnte omstændigheder,
2) hvis den pågældende har udvist en sådan adfærd, at der er grund til at antage, at den pågældende ikke vil kunne varetage opgaven som offentlighedens tillidsrepræsentant på forsvarlig måde, eller
3) hvis den pågældende har en forfalden gæld til det offentlige på 50.000 kr. og derover.
§ 3 a. Registrerede revisorer, der er optaget i Erhvervsstyrelsens register over offentligt godkendte revisorer og revisionsvirksomheder, jf. § 2, kan blive godkendt som statsautoriserede revisorer, hvis de består en eksamen herfor.
Stk. 2. Erhvervsstyrelsen fastsætter nærmere regler om denne eksamen, herunder om eksamens indhold, afholdelse og bedømmelse.
Efteruddannelse
§ 4. En revisor, der er godkendt efter § 3, har pligt til at deltage i et passende efteruddannelsesprogram, der sikrer, at den pågældende til stadighed opdaterer og vedligeholder sin teoretiske viden, sine faglige kvalifikationer og sin viden om kravene til offentlighedens tillidsrepræsentant på et tilstrækkelig højt niveau.
Stk. 2. Erhvervsstyrelsen fastsætter nærmere regler om efteruddannelse og om kontrol heraf. Erhvervsstyrelsen kan endvidere fastsætte nærmere regler om yderligere efteruddannelse af revisorer, der udfører revision i virksomheder omfattet af § 1 a, stk. 1, nr. 3.
Stk. 3. Revisor skal til enhver tid kunne dokumentere, at kravene om efteruddannelse er opfyldt.
Brug af betegnelse
§ 5. Betegnelsen »statsautoriseret revisor« eller sammensætninger hermed må kun benyttes af en person, der er godkendt som statsautoriseret revisor.
Stk. 2. Betegnelsen »registreret revisor« eller sammensætninger hermed må kun benyttes af en person, der er godkendt som registreret revisor.
Stk. 3. Betegnelsen »godkendt revisor« eller sammensætninger hermed må kun benyttes af en person, der er godkendt som revisor efter § 3 og § 10, stk. 1.
Stk. 4. Det er ikke tilladt at benytte danske eller udenlandske betegnelser, der er egnet til forveksling hermed. Dette gælder dog ikke personer, der er godkendt efter §§ 10, 11 og 15.
Stk. 5. En person, der ikke længere er godkendt som statsautoriseret eller registreret revisor, må ikke benytte betegnelsen »statsautoriseret revisor« eller »registreret revisor« eller sammensætninger eller forkortelser heraf, jf. dog § 6, stk. 2.
Deponering
§ 6. En revisor kan deponere sin godkendelse i Erhvervsstyrelsen. Deponering forudsætter, at godkendelsen ikke er bortfaldet efter § 7, frataget efter § 8 og § 8 a, stk. 4, nr. 3, eller frakendt efter § 44, stk. 4, eller straffelovens § 79.
Stk. 2. En revisor, der har deponeret sin godkendelse i Erhvervsstyrelsen, må ikke i forretningsforhold betegne sig som »statsautoriseret revisor«, »registreret revisor« eller »godkendt revisor«. Sammensætninger eller forkortelser af disse betegnelser må ikke benyttes.
Stk. 3. En person, der har deponeret sin godkendelse, kan ved anmodning herom blive godkendt igen, forudsat at vedkommende opfylder betingelserne i § 3, stk. 1, nr. 1-3 og 7, og § 4, samt at vedkommende ikke har forfalden gæld til det offentlige på 100.000 kr. eller derover. § 8 a, stk. 1, og § 9, stk. 3, finder anvendelse i forbindelse med godkendelse efter deponering.
Stk. 4. En revisor, der deponerer sin godkendelse, slettes af det offentlige register over godkendte revisorer.
Bortfald
§ 7. Godkendelse som revisor bortfalder, hvis betingelserne i § 3, stk. 1, nr. l-3 eller 7, ikke længere er opfyldt.
Stk. 2. Efter anmodning fra Erhvervsstyrelsen skal revisor godtgøre at være dækket af en forsikring efter § 3, stk. 1, nr. 7. Dokumentation herfor skal være modtaget i styrelsen, senest 4 uger efter at anmodningen er meddelt. Modtages dokumentationen ikke senest ved fristens udløb, bortfalder godkendelsen.
Fratagelse m.v.
§ 8. Erhvervsstyrelsen kan fratage en revisor godkendelsen, hvis revisor har en forfalden gæld til det offentlige på 100.000 kr. og derover. Godkendelsen kan fratages, indtil forholdet er bragt i orden. Afgørelsen skal indeholde oplysning om adgangen til domstolsprøvelse efter § 52 og om fristen herfor.
Stk. 2. Erhvervsstyrelsen kan endvidere fratage en revisor godkendelsen, hvis revisoren nægter at lade sig undergive reglerne om kvalitetskontrol, jf. § 29.
§ 8 a. Mangler en revisor hele eller dele af efteruddannelsen, jf. § 4 og regler fastsat i medfør af § 4, stk. 2, kan Erhvervsstyrelsen påbyde revisoren inden for en fastsat frist at opfylde kravene til efteruddannelse.
Stk. 2. Kan en revisor ikke dokumentere at have vedligeholdt og opdateret sin efteruddannelse omfattet af § 4, kan Erhvervsstyrelsen påbyde revisoren at deltage i et antal efteruddannelsestimer på nærmere vilkår.
Stk. 3. Vurderer Erhvervsstyrelsen i forbindelse med tilsynet med revisorer og revisionsvirksomheder, jf. § 32, stk. 3, nr. 2-4, at en revisor har behov for yderligere efteruddannelse inden for et nærmere afgrænset fagområde, kan styrelsen påbyde revisoren på nærmere angivne vilkår at deltage i en sådan efteruddannelse.
Stk. 4. Opfylder en revisor ikke kravene i § 4 til efteruddannelse, eller efterkommer en revisor ikke et påbud efter stk. 1-3, kan Erhvervsstyrelsen
1) fratage revisoren godkendelsen betinget, på vilkår af at vedkommende i den indeværende eller næstkommende efteruddannelsesperiode ikke tilsidesætter kravene til efteruddannelse under sådanne omstændigheder, at vedkommende efter en samlet bedømmelse skal fratages godkendelsen,
2) nedlægge forbud mod, at revisoren i den indeværende og næstkommende efteruddannelsesperiode kan udføre eller kontrollere udførelsen af en revision eller udøve funktioner i en revisionsvirksomhed, eller
3) fratage revisoren godkendelsen.
Konkurskarantæne efter konkursloven
§ 8 b. En revisor, der er pålagt konkurskarantæne efter konkursloven, må ikke afgive påtegninger og erklæringer efter denne lovs § 1, stk. 2, i 5 år efter at være pålagt konkurskarantæne.
Virkning af bortfald m.v.
§ 9. Er en godkendelse som revisor bortfaldet efter § 7, frataget efter § 8 og § 8 a, stk. 4, nr. 3, eller frakendt efter § 44, stk. 4, eller straffelovens § 79, slettes personen af det offentlige register over godkendte revisorer, og vedkommende må herefter ikke benytte godkendelsesbeviset og den faglige betegnelse.
Stk. 2. Ophører årsagen til en godkendelses bortfald eller fratagelse, eller udløber eller ophæves frakendelsen af en godkendelse, skal godkendelsen efter anmodning på ny sættes i kraft, og personen skal optages i det offentlige register over godkendte revisorer. Det er en forudsætning, at betingelserne i § 3, stk. 1, nr. 1-3 og 7, og § 4 er opfyldt, og at vedkommende ikke har forfalden gæld til det offentlige på 100.000 kr. eller derover.
Stk. 3. For en person, som har været uden godkendelse i en årrække, kan kravet om efteruddannelse efter § 4 erstattes af en særlig prøve efter regler, som fastsættes af Erhvervsstyrelsen.
Anden godkendelse som revisor m.v.
§ 10. Erhvervsstyrelsen kan godkende personer som statsautoriseret revisor, som
1) godtgør at have gennemført en uddannelse i udlandet, der findes at kunne ligestilles med uddannelsen efter § 3, stk. 1 og 2,
2) i udlandet er godkendt til udførelse af lovpligtig revision, og
3) opfylder betingelserne i § 3, stk. 4 og 5.
Stk. 2. Personer, der har opnået godkendelse til at udføre lovpligtig revision i et land, der ikke har gennemført Europa-Parlamentets og Rådets direktiv 2006/43/EF om lovpligtig revision af årsregnskaber og konsoliderede regnskaber som ændret ved direktiv 2014/56/EU, og som EU ikke har indgået aftale med, kan kun godkendes som revisor efter stk. 1 under forudsætning af gensidighed. Efter anmodning fra Erhvervsstyrelsen skal en ansøger godtgøre den forudsatte gensidighed.
Stk. 3. Forud for godkendelse som statsautoriseret revisor efter stk. 1 kan Erhvervsstyrelsen stille krav om beståelse af en egnethedsprøve.
Stk. 4. Bestemmelserne i §§ 4-9 finder tilsvarende anvendelse på revisorer, der er godkendt efter stk. 1.
Stk. 5. Erhvervsstyrelsen kan i øvrigt, hvor særlige forhold gør sig gældende, tillade udenlandske revisorer at varetage konkrete hverv, hvortil der i lovgivningen kræves en statsautoriseret eller registreret revisor. En sådan tilladelse kan begrænses og betinges. Bestemmelserne i kapitel 9 finder tilsvarende anvendelse på en revisor, der har fået en tilladelse efter 1. pkt.
Adgang til midlertidigt og lejlighedsvis at afgive erklæringer
§ 11. Revisorer, der er godkendt efter regler, der gennemfører Europa-Parlamentets og Rådets direktiv om lovpligtig revision af årsregnskaber og konsoliderede regnskaber, og som er etableret i et andet EU-land, i et EØS-land eller i et andet land, som EU har indgået aftale med, kan midlertidigt og lejlighedsvis afgive erklæring efter § 1, stk. 2 og 3. Erklæringen må dog ikke vedrøre lovpligtig revision af årsregnskaber og koncernregnskaber. Revisorer, der efter 1. pkt. afgiver erklæring, skal anvende deres faglige titel i etableringslandet.
Stk. 2. Revisorer, der er omfattet af stk. 1, skal indgive anmeldelse til Erhvervsstyrelsen, før erklæringer afgives. Styrelsen fastsætter regler om anmeldelse og registrering.
Stk. 3. Erhvervsstyrelsen fører et offentligt register over revisorer, jf. stk. 1, som på anmeldelsestidspunktet er etableret i et andet EU-land, i et EØS-land eller i et andet land, som EU har indgået aftale med, og som har anmeldt til styrelsen, at de midlertidigt og lejlighedsvis agter at afgive erklæringer her i landet. I registeret optages oplysning om personens navn, adresse og faglige titel.
§ 12. Revisorer, der efter § 11, stk. 1, afgiver erklæringer her i landet, skal oplyse modtagerne af erklæringerne om deres faglige titel i etableringslandet, eventuelt registreringsnummer i et offentligt register i etableringslandet, eventuelt momsregistreringsnummer i etableringslandet og eventuel forsikring til dækning af erhvervsansvar.
Stk. 2. Erhvervsstyrelsen fastsætter regler om de oplysninger, som skal gives efter stk. 1.
Godkendelse som revisionsvirksomhed m.v.
§ 13. Erhvervsstyrelsen godkender som revisionsvirksomhed, jf. dog stk. 7 og 8, enhver virksomhed, der
1) opfylder betingelserne i stk. 2 og 5 samt betingelser i regler udstedt i medfør af stk. 6 samt kravene i §§ 28 og 28 a om intern organisation m.v., og
2) lader sig undergive reglerne om kvalitetskontrol efter § 29.
Stk. 2. I revisionsvirksomheder skal majoriteten af stemmerettighederne indehaves af revisorer eller revisionsvirksomheder, der er godkendt efter regler, der gennemfører Europa-Parlamentets og Rådets direktiv om lovpligtig revision af årsregnskaber og konsoliderede regnskaber. Af de øvrige stemmerettigheder i virksomheden kan andre højst råde over 10 pct. hver. Denne begrænsning gælder dog ikke for
1) personer, der har deres hovedbeskæftigelse i revisionsvirksomheden,
2) medarbejderforeninger i et revisionsaktieselskab, revisionsanpartsselskab eller revisionskommanditaktieselskab (revisionspartnerselskab), der er uafhængige af revisionsselskabets ledelse, og som alene har de personer som medlemmer, der er nævnt under nr. 1, og
3) personer, der har erhvervet stemmerettighederne i et revisionsaktieselskab, revisionsanpartsselskab eller revisionskommanditaktieselskab (revisionspartnerselskab) som led i en medarbejderordning.
Stk. 3. Betegnelsen »godkendt revisionsvirksomhed« eller sammensætninger hermed må kun benyttes af en revisionsvirksomhed, der er godkendt efter stk. 1.
Stk. 4. Revisionsvirksomheder, hvor majoriteten af stemmerettighederne indehaves af statsautoriserede revisorer eller statsautoriserede revisionsvirksomheder henholdsvis registrerede revisorer eller registrerede revisionsvirksomheder, er eneberettigede til at benytte betegnelsen »statsautoriseret revisionsvirksomhed« henholdsvis »registreret revisionsvirksomhed« eller sammensætninger hermed. Det er ikke tilladt at benytte danske eller udenlandske betegnelser, der er egnet til forveksling hermed.
Stk. 5. Flertallet af medlemmerne af revisionsvirksomhedens øverste ledelsesorgan skal være revisorer eller revisionsvirksomheder, der er godkendt efter regler, der gennemfører Europa-Parlamentets og Rådets direktiv om lovpligtig revision af årsregnskaber og konsoliderede regnskaber. I selskaber, der har et tostrenget ledelsessystem, finder 1. pkt. anvendelse både for medlemmer af det centrale ledelsesorgan og for medlemmer af tilsynsorganet.
Stk. 6. Erhvervsstyrelsen kan fastsætte nærmere regler om udøvelse af revisionsvirksomhed i forskellige virksomhedsformer, herunder regler om revisionsvirksomhedens navn, konkurs og rekonstruktionsbehandling m.v., udøvelse af stemmeretten i revisionsvirksomheden og afhændelse af stemmeandele ved dødsfald eller deponering af godkendelsen.
Stk. 7. Godkendelse kan nægtes, hvis der er grund til at antage, at virksomheden ikke vil kunne varetage opgaven på forsvarlig måde.
Stk. 8. En virksomhed, hvis godkendelse som revisionsvirksomhed er bortfaldet, jf. § 14, stk. 1, frataget efter § 14, stk. 2, eller frakendt, jf. § 44, stk. 6, 4. pkt., kan kun godkendes på ny, hvis årsagen til bortfaldet eller fratagelsen ikke længere er til stede, eller en frakendelse er udløbet eller ophævet.
§ 13 a. En revisionsvirksomhed, der er godkendt i et andet EU-land eller et EØS-land efter regler, der gennemfører Europa-Parlamentets og Rådets direktiv 2006/43/EF om lovpligtig revision af årsregnskaber og konsoliderede regnskaber som ændret ved direktiv 2014/56/EU, og som afgiver erklæringer efter § 1, stk. 2, skal registreres i det offentlige register over godkendte revisorer og revisionsvirksomheder, jf. § 2.
Stk. 2. Revisionsvirksomheder, der er omfattet af stk. 1, skal indgive anmeldelse til Erhvervsstyrelsen, før arbejdet med afgivelse af erklæringer efter § 1, stk. 2, påbegyndes.
Stk. 3. Erhvervsstyrelsen kan fastsætte nærmere regler om betingelserne for registrering af revisionsvirksomheder, der er omfattet af stk. 1, og underretning af hjemstatens kompetente myndighed.
§ 14. Godkendelse som revisionsvirksomhed bortfalder, hvis revisionsvirksomheden ikke længere opfylder betingelserne i § 13, stk. 2 og 5, og betingelser i regler udstedt i medfør af § 13, stk. 6.
Stk. 2. Erhvervsstyrelsen kan fratage en revisionsvirksomhed godkendelsen, hvis denne nægter at lade sig undergive reglerne om kvalitetskontrol efter § 29.
Stk. 3. Er en godkendelse som revisionsvirksomhed bortfaldet efter stk. 1, frataget efter stk. 2 eller frakendt efter § 44, stk. 6, 4. pkt., slettes virksomheden af det offentlige register over godkendte revisionsvirksomheder, og den må herefter ikke betegne sig som »godkendt revisionsvirksomhed«, jf. § 13, stk. 3, eller »statsautoriseret revisionsvirksomhed« eller »registreret revisionsvirksomhed«, jf. § 13, stk. 4, eller sammensætninger eller forkortelser heraf.
Registrering af revisorer og revisionsvirksomheder, der ikke har hjemsted her i landet, i et andet EU-land eller i et EØS-land
§ 15. Revisorer og revisionsvirksomheder, der ikke har hjemsted her i landet, i et andet EU-land eller i et EØS-land, og som afgiver revisionspåtegning på et årsregnskab eller et koncernregnskab for en virksomhed, der ikke har hjemsted her i landet, i et andet EU-land eller i et EØS-land, og hvis værdipapirer er optaget til handel på et reguleret marked i Danmark, skal registreres i det offentlige register over godkendte revisorer og revisionsvirksomheder.
Stk. 2. Stk. 1 finder ikke anvendelse, hvis revisionspåtegningen vedrører en virksomhed, der udelukkende udsteder gældsbeviser, som
1) inden den 31. december 2010 var optaget til handel på et reguleret marked, jf. stk. 1, og hvis pålydende værdi pr. enhed på udstedelsesdagen beløb sig til mindst 50.000 euro eller, når der er tale om gældsbeviser i en anden valuta, på udstedelsesdagen svarede til mindst 50.000 euro, eller
2) den 31. december 2010 eller senere er optaget til handel på et reguleret marked, jf. stk. 1, og hvis pålydende værdi pr. enhed på udstedelsesdagen beløber sig til mindst 100.000 euro eller, når der er tale om gældsbeviser i en anden valuta, på udstedelsesdagen svarer til mindst 100.000 euro.
Stk. 3. Bestemmelserne i kapitel 9 finder med de nødvendige tilpasninger tilsvarende anvendelse på revisorer og revisionsvirksomheder, der er registreret efter stk. 1.
Stk. 4. Erhvervsstyrelsen kan under forudsætning af gensidighed helt eller delvis fritage for kravene i stk. 1 og 3, hvis revisor eller revisionsfirmaet er underlagt systemer for offentligt tilsyn, kvalitetskontrol samt undersøgelser og disciplinære sanktioner i et tredjeland, der svarer til bestemmelserne i stk. 3.
Stk. 5. Erhvervsstyrelsen fastsætter regler om og betingelser for registrering efter stk. 1 og betingelser for hel eller delvis fritagelse efter stk. 4.
Stk. 6. En revisionspåtegning afgivet af en revisor eller en revisionsvirksomhed, der ikke er registreret i overensstemmelse med stk. 1- 5, har ingen retsvirkning.
Kapitel 3
Revisors virksomhed m.v.
Accept og fortsættelse af en revisionsopgave
§ 15 a. En revisionsvirksomhed skal, inden den accepterer eller fortsætter en revisionsopgave, vurdere og dokumentere,
1) at den opfylder kravene om uafhængighed, jf. § 24,
2) om der er trusler mod revisionsvirksomhedens og revisors uafhængighed, og i givet fald de sikkerhedsforanstaltninger, der er truffet for at imødegå disse trusler,
3) at den har de nødvendige kompetente ansatte, den nødvendige tid og de nødvendige ressourcer til at udføre revisionsopgaven korrekt, og
4) at revisor er godkendt til at afgive revisionspåtegningen på regnskabet.
Stk. 2. Stk. 1, nr. 3 og 4, finder ikke anvendelse ved revision af regnskaber aflagt af små virksomheder.
Stk. 3. Stk. 1, nr. 1 og 2, finder tilsvarende anvendelse ved andre erklæringsopgaver med sikkerhed.
Stk. 4. Stk. 1 finder tilsvarende anvendelse for en revisionsvirksomhed omfattet af artikel 6 i Europa-Parlamentets og Rådets forordning (EU) nr. 537/2014 af 16. april 2014 om specifikke krav til revision af virksomheder af interesse for offentligheden for forberedelse af revisionen af virksomheder af interesse for offentligheden.
Revisors virksomhed
§ 16. Revisor er offentlighedens tillidsrepræsentant under udførelse af opgaver efter § 1, stk. 2. Revisor skal udføre opgaverne i overensstemmelse med god revisorskik, herunder udvise den nøjagtighed og hurtighed, som opgavernes beskaffenhed tillader. God revisorskik indebærer desuden, at revisor skal udvise professionel skepsis, integritet, objektivitet, fortrolighed, professionel adfærd, professionel kompetence og fornøden omhu ved udførelsen af opgaverne.
Stk. 2. Revisor skal under planlægningen og udførelsen af en opgave efter § 1, stk. 2, udvise professionel skepsis i erkendelse af, at der kan forekomme omstændigheder, der kan indikere væsentlig fejlinformation i erklæringsemnet. Ved udførelse af revision skal revisor navnlig udvise professionel skepsis ved gennemgangen af ledelsens skøn vedrørende dagsværdier og nedskrivning af aktiver, hensættelser og fremtidige pengestrømme, der har betydning for den reviderede virksomheds mulighed for at fortsætte driften.
Stk. 3. Opgaverne efter stk. 1 må alene udføres i revisionsvirksomheder, jf. dog § 10, stk. 5, § 11 og § 17.
Stk. 4. Revisor skal under udførelse af opgaver efter § 1, stk. 3, udvise professionel kompetence og fornøden omhu. Hvis revisor ikke er uafhængig ved udførelsen af opgaverne, jf. § 24, skal dette oplyses i erklæringen.
Stk. 5. Erhvervsstyrelsen kan fastsætte nærmere regler og standarder om etik, tilrettelæggelse og udførelse af revisionsopgaver og revisors afgivelse af revisionspåtegninger, herunder revisors udtalelser om ledelsesberetninger i henhold til årsregnskabsloven, og om udførelse af andre erklæringsopgaver med sikkerhed og revisors afgivelse af andre erklæringer med sikkerhed. Styrelsen kan bestemme, at revisorer og revisionsvirksomheder skal benytte digital signatur eller en tilsvarende elektronisk signatur i forbindelse med udøvelsen af opgaver, der er omfattet af § 1, stk. 2.
§ 17. Uanset § 16, stk. 3, kan registrerede revisorer ansat i de landøkonomiske foreningers rådgivningskontorer, der er tilknyttet eller drives under Landbrug & Fødevarer, udføre opgaver efter § 1, stk. 2. Sådanne registrerede revisorer må alene udføre opgaverne for fysiske og juridiske personer, der driver landbrugsvirksomhed, og hos hvem rådgivningskontoret i et regnskabsår ikke har en større andel af sin omsætning end 5 pct. Det er en betingelse, at rådgivningskontoret er registreret i det offentlige register, jf. § 2, og underkaster sig kvalitetskontrol efter § 29.
Stk. 2. Registrerede revisorer, der er ansat på de landøkonomiske foreningers rådgivningskontorer, må kun udføre opgaver efter § 1, stk. 2, fra disse kontorer og må ikke have ejerandele i en revisionsvirksomhed.
Stk. 3. Lovens regler om revisionsvirksomheder finder med de fornødne tilpasninger tilsvarende anvendelse på de landøkonomiske foreningers rådgivningskontorer. Det gælder dog ikke § 3, stk. 1, nr. 6, jf. stk. 2, og § 13.
Revisors fratræden m.v.
§ 18. Afgiver revisor revisionspåtegninger på årsregnskaber m.v., består revisors hverv, indtil en ny revisor er tiltrådt, medmindre andet følger af lovgivningen, virksomhedens vedtægter eller andet aftalegrundlag. 1. pkt. finder ikke anvendelse, hvis revisionen er udført efter Erhvervsstyrelsens erklæringsstandard, jf. årsregnskabslovens § 135, stk. 1, 2. pkt., og revisor dermed har afgivet en erklæring om udvidet gennemgang.
Stk. 2. Uanset stk. 1 kan revisor til enhver tid fratræde hvervet, medmindre fratræden strider mod god revisorskik. Fratræder revisor, skal den tiltrædende revisor rette henvendelse til den fratrædende revisor, der har pligt til at oplyse grundene til sin fratræden. Har den fratrædende revisor ikke afgivet den seneste erklæring på årsregnskabet m.v., skal den tiltrædende revisor tillige rette henvendelse til den revisor, der har afgivet den seneste erklæring. Både den fratrædende revisor og den revisor, der har afgivet den seneste erklæring, har pligt til at give den tiltrædende revisor adgang til alle relevante oplysninger om den virksomhed, som revisors erklæring vedrører.
Revisionspåtegning eller anden erklæring med sikkerhed
§ 19. Når revisor har afsluttet en revision, skal revisor afgive en revisionspåtegning på regnskabet om det udførte arbejde og konklusionen herpå. Revisionspåtegningen skal afgives af den eller de revisorer, der er valgt til at udføre opgaven, eller, hvor en revisionsvirksomhed er valgt, af den eller de revisorer, der har forestået og har det endelige ansvar for opgaven. Revisionspåtegninger på regnskaber må ikke afgives sammen med andre end godkendte revisorer, jf. dog stk. 4.
Stk. 2. Hvis der i lovgivningen eller i en virksomheds vedtægter er foreskrevet valg af flere revisorer til afgivelse af revisionspåtegninger eller andre erklæringer med sikkerhed på regnskaber, må disse revisorer ikke være tilknyttet den samme revisionsvirksomhed.
Stk. 3. Er der efter stk. 2 valgt flere revisorer til at afgive en revisionspåtegning, skal disse revisorer nå til enighed om resultatet af den udførte revision og afgive en fælles revisionspåtegning. Kan revisorerne ikke nå til enighed, skal hver revisor afgive en konklusion i et særskilt afsnit i revisionspåtegningen og angive årsagen til uenigheden.
Stk. 4. Uanset stk. 1 kan revisor afgive en revisionspåtegning sammen med rigsrevisor, hvis revisionen er omfattet af lov om revision af statens regnskaber m.m. eller af særlovgivning, hvorefter rigsrevisor udfører revision sammen med en statsautoriseret eller registreret revisor.
Stk. 5. Andre erklæringer med sikkerhed end revisionspåtegninger, jf. § 1, stk. 2, skal underskrives af den eller de revisorer, der er valgt til at udføre opgaven, eller, hvor en revisionsvirksomhed er valgt, af den eller de revisorer, der har forestået og har det endelige ansvar for opgaven. Erklæringen kan afgives sammen med andre end revisorer.
Revisionsprotokol
§ 20. I virksomheder af interesse for offentligheden skal et revisionsprotokollat, jf. artikel 11, stk. 1, i Europa-Parlamentets og Rådets forordning (EU) nr. 537/2014 af 16. april 2014 om specifikke krav til revision af virksomheder af interesse for offentligheden, også forelægges for den reviderede virksomheds bestyrelse eller tilsynsorgan.
§ 21. (Ophævet)
Rapportering om økonomiske forbrydelser
§ 22. Indser revisor under udførelse af opgaver efter § 1, stk. 2 og 3, at et eller flere medlemmer af virksomhedens ledelse begår eller har begået økonomiske forbrydelser i tilknytning til udførelsen af deres hverv, og har revisor en begrundet formodning om, at forbrydelsen vedrører betydelige beløb eller i øvrigt er af grov karakter, skal revisor straks underrette hvert enkelt medlem af ledelsen herom. Underretningen skal indføres i revisionsprotokollen, hvor revisor fører en sådan. Har ledelsen ikke senest 14 dage herefter over for revisor dokumenteret at have taget de fornødne skridt til at standse igangværende kriminalitet og til at rette op på de skader, den begåede kriminalitet har forårsaget, skal revisor straks underrette National Enhed for Særlig Kriminalitet om de formodede økonomiske forbrydelser. 1.-3. pkt. finder ikke anvendelse på forhold, der er omfattet af reglerne i lov om forebyggende foranstaltninger mod hvidvask og finansiering af terrorisme (hvidvaskloven).
Stk. 2. Finder revisor, at underretning til ledelsesmedlemmerne vil være uegnet til at forhindre fortsat kriminalitet, skal revisor straks underrette National Enhed for Særlig Kriminalitet om de formodede økonomiske forbrydelser. Tilsvarende gælder, hvis flertallet af virksomhedens ledelsesmedlemmer er involveret i eller har kendskab til de økonomiske forbrydelser.
Stk. 3. Fratræder revisor, jf. § 18, stk. 2, og sker dette, i forbindelse med at revisor har en begrundet formodning om, at der foreligger en situation som omhandlet i stk. 1, 1. pkt., skal revisor straks underrette National Enhed for Særlig Kriminalitet herom og om grundene til sin fratræden.
Stk. 4. I selskaber, som har et tostrenget ledelsessystem, omfatter medlemmer af virksomhedens ledelse både medlemmer af det centrale ledelsesorgan og af tilsynsrådet.
Stk. 5. Stk. 1-4 gælder ikke ved revision af årsregnskabet m.v. for en virksomhed af interesse for offentligheden, hvor revisor er omfattet af pligterne i artikel 7 i Europa-Parlamentets og Rådets forordning (EU) nr. 537/2014 af 16. april 2014 om specifikke krav til revision af virksomheder af interesse for offentligheden.
Dokumentation
§ 23. Revisorer og revisionsvirksomheder skal for enhver opgave efter § 1, stk. 2, udarbejde arbejdspapirer, der dokumenterer grundlaget for den afgivne erklæring eller udtalelse. Arbejdspapirerne og genparter af de afgivne erklæringer, revisionsprotokoller og regnskaber skal opbevares i 5 år fra tidspunktet for underskrivelse af den erklæring, som materialet vedrører. Har Erhvervsstyrelsen meddelt revisoren eller revisionsvirksomheden, at styrelsen har iværksat en undersøgelse efter § 37, skal arbejdspapirerne og genparter af de afgivne erklæringer, revisionsprotokoller og regnskaber, som undersøgelsen vedrører, opbevares, indtil styrelsen har meddelt resultatet af undersøgelsen, jf. § 40, stk. 1.
Stk. 2. Ved revision af modervirksomheder, der aflægger koncernregnskab, skal arbejdspapirerne tillige dokumentere den gennemgang og vurdering, der er foretaget af det revisionsarbejde, som er udført af andre revisorer med henblik på koncernrevisionen. Arbejdspapirerne skal tillige dokumentere disse revisorers samtykke til videregivelse af relevant dokumentation vedrørende revisionsarbejdet under udførelsen af koncernrevisionen.
Stk. 3. Er revisor forhindret i at gennemgå og vurdere det revisionsarbejde, som er udført af andre revisorer med henblik på koncernrevisionen, jf. stk. 2, 1. pkt., skal revisor træffe passende foranstaltninger og underrette Erhvervsstyrelsen herom.
Stk. 4. Er revisionsarbejde af betydning for revisionen af koncernregnskabet udført af en eller flere revisorer eller revisionsvirksomheder, der ikke har hjemsted i et EU-land, et EØS-land eller et andet land, som EU har indgået aftale med, skal revisoren eller revisionsvirksomheden opbevare et eksemplar af dokumentationen, herunder arbejdspapirer, for det udførte arbejde. Revisor eller revisionsvirksomheden kan undlade at opbevare dokumentationen, hvis der er indgået aftale om fyldestgørende og ubegrænset adgang hertil efter anmodning eller der i øvrigt er truffet andre passende foranstaltninger.
Stk. 5. Hvis revisor eller revisionsvirksomheden er forhindret i at modtage dokumentationen efter stk. 4, skal arbejdspapirerne dokumentere disse hindringer.
Stk. 6. Stk. 4 og 5 finder ikke anvendelse, hvis der er indgået en aftale i henhold til § 48, stk. 5, nr. 2, med det pågældende land.
Kapitel 4
Revisors uafhængighed
§ 24. En revisor, revisionsvirksomheden og andre personer i revisionsvirksomheden, der er knyttet til opgaven eller kontrollerer dennes udførelse, skal ved udførelse af opgaver omfattet af § 1, stk. 2, være uafhængig af den virksomhed, som opgaven vedrører, og må ikke være involveret i virksomhedens beslutningstagning. Uafhængighed kræves både i opgaveperioden og den periode, regnskabet eller det forhold, hvorom der skal afgives erklæring, dækker. Opgaveperioden begynder ved påbegyndelse af udførelse af erklæringsopgaven og ophører, når erklæringen er afgivet.
Stk. 2. En revisor er ikke uafhængig, hvis der foreligger en direkte eller indirekte økonomisk interesse eller et forretnings-, ansættelsesmæssigt eller andet forhold, herunder levering af ydelser, der ikke er omfattet af § 1, stk. 2, mellem revisor og den virksomhed, en opgave vedrører, som for en velinformeret tredjemand kan vække tvivl om revisors uafhængighed. Det samme gælder, hvis forholdet foreligger mellem andre personer i revisionsvirksomheden, der er knyttet til opgaven eller kontrollerer dennes udførelse, revisionsvirksomheden eller revisionsvirksomhedens netværk, og den virksomhed, som opgaven vedrører.
Stk. 3. I tilfælde af trusler mod revisors eller revisionsvirksomhedens uafhængighed, herunder selvrevision, egeninteresse, partiskhed, nære personlige, herunder familiære, relationer eller intimidering, skal revisor eller revisionsvirksomheden træffe sikkerhedsforanstaltninger for at mindske sådanne trusler. Er truslen af en sådan art i forhold til de trufne sikkerhedsforanstaltninger, at revisors eller revisionsvirksomhedens uafhængighed er bragt i fare, skal revisor afstå fra at udføre opgaver efter § 1, stk. 2.
Stk. 4. Erhvervsstyrelsen fastsætter regler om forhold omfattet af stk. 2 og 3, herunder trusler, sikkerhedsforanstaltninger og situationer, hvor revisor eller revisionsvirksomheden ikke er uafhængig.
Stk. 5. Revisionsvirksomhederne skal sikre, at revisorerne i forbindelse med udførelsen af opgaverne i deres arbejdspapirer dokumenterer alle væsentlige trusler mod revisors og revisionsvirksomhedens uafhængighed og de sikkerhedsforanstaltninger, der er truffet for at mindske disse trusler.
Stk. 6. Udfører revisor revision for en virksomhed, som i regnskabsperioden overtages af, fusionerer med eller overtager en anden virksomhed, skal revisor identificere og vurdere alle tidligere og nuværende interesser eller relationer, herunder levering af eventuelle andre ydelser end revision til den pågældende virksomhed, som under hensyntagen til tilgængelige sikkerhedsforanstaltninger kan bringe revisors uafhængighed og evne til at fortsætte revisionen efter fusions- eller overtagelsesdatoen i fare.
Stk. 7. Revisor skal hurtigst muligt og senest inden for 3 måneder træffe alle nødvendige foranstaltninger for at afslutte nuværende interesser eller relationer, som, jf. stk. 6, kan bringe revisors uafhængighed i fare. Revisor skal endvidere træffe sikkerhedsforanstaltninger for at mindske eventuelle trusler mod sin uafhængighed som følge af tidligere og aktuelle interesser og relationer.
§ 24 a. Uanset artikel 5, stk. 1, i Europa-Parlamentets og Rådets forordning (EU) nr. 537/2014 af 16. april 2014 om specifikke krav til revision af virksomheder af interesse for offentligheden kan en revisor eller revisionsvirksomhed, der reviderer virksomheder af interesse for offentligheden, udføre følgende opgaver for revisionskunden og dens moder- og dattervirksomheder:
1) Skatteydelser relateret til
a) udarbejdelse af skatteblanketter,
b) udpegelse af offentlige tilskud og skatteincitamenter,
c) bistand i forbindelse med skattekontroller og
d) skatterådgivning om anvendelse af skattelovgivning og
2) vurderingsydelser, herunder vurderinger i forbindelse med aktuarydelser og støtte til retssager.
Stk. 2. Det er en betingelse for udførelse af opgaver efter stk. 1, at
1) opgaverne hver for sig eller samlet ikke har nogen eller kun har en uvæsentlig indvirkning på de reviderede regnskaber,
2) skønnet over indvirkningen på de reviderede regnskaber er veldokumenteret og forklaret i revisionsprotokollen til revisionsudvalget og bestyrelsen, jf. artikel 11 i Europa-Parlamentets og Rådets forordning (EU) nr. 537/2014 af 16. april 2014 om specifikke krav til revision af virksomheder af interesse for offentligheden, og
3) revisor og revisionsvirksomheden opfylder betingelserne om uafhængighed i § 24.
§ 24 b. Efter begrundet ansøgning fra en revisor eller en revisionsvirksomhed kan Erhvervsstyrelsen undtagelsesvis, og hvis helt ekstraordinære forhold taler for det, fritage revisoren eller revisionsvirksomheden for begrænsningen i artikel 4, stk. 2, i Europa-Parlamentets og Rådets forordning (EU) nr. 537/2014 af 16. april 2014 om specifikke krav til revision af virksomheder af interesse for offentligheden.
Stk. 2. Fritagelse efter stk. 1 kan højst gives for 1 regnskabsår.
§ 24 c. Den eller de revisorer, der underskriver revisionspåtegningen i en virksomhed, må ikke påtage sig en ledende stilling eller blive medlem af bestyrelsen eller tilsynsorganet eller et revisionsudvalg i denne virksomhed, før 1 år efter at vedkommende er fratrådt som revisor. 1. pkt. finder ikke anvendelse, hvis revisionen er udført efter Erhvervsstyrelsens erklæringsstandard, jf. årsregnskabslovens § 135, stk. 1, 2. pkt. Vedrører revisionspåtegningen en virksomhed af interesse for offentligheden, gælder forbuddet efter 1. pkt. i 2 år.
Stk. 2. Stk. 1, 1. pkt., finder tilsvarende anvendelse for enhver anden revisor, der er tilknyttet revisionsvirksomheden, og som har været direkte knyttet til revisionen.
§ 25. Revisionsvirksomheden og revisor skal sikre, at den eller de revisorer, der underskriver revisionspåtegningen for virksomheder som nævnt i stk. 2, senest 7 år efter at vedkommende er udpeget til opgaven, udskiftes for en periode af mindst 3 år.
Stk. 2. Virksomheder, der ikke er omfattet af § 1 a, stk. 1, nr. 3, men som i 2 på hinanden følgende regnskabsår overstiger to eller flere af følgende kriterier, er omfattet af stk. 1, indtil de ikke længere opfylder kriterierne:
1) En medarbejderstab på 2.500 personer,
2) en balancesum på 5 mia. kr. og
3) en nettoomsætning 5 mia. kr.
Stk. 3. § 1 a, stk. 2 og 3, finder anvendelse ved beregning af størrelserne efter stk. 2.
§ 26. Revisor må ikke for udførelsen af opgaver efter § 1, stk. 2, betinge sig
1) et højere vederlag for sit arbejde, end der kan anses for rimeligt, eller
2) et vederlag, hvis betaling eller størrelse gøres afhængig af andre forhold end det udførte arbejde.
Stk. 2. Bestemmelsen i stk. 1 finder tillige anvendelse på vederlag for andre ydelser, når revisor eller andre personer i revisionsvirksomheden, der er knyttet til opgaven eller kontrollerer dennes udførelse, samtidig for den samme hvervgiver kontrollerer eller er knyttet til opgaver efter § 1, stk. 2.
Kapitel 5
(Ophævet)
§ 27. (Ophævet)
Kapitel 6
Intern organisation, kvalitetsstyring og kvalitetskontrol
§ 28. En revisionsvirksomhed skal have en intern organisation, herunder et kvalitetsstyringssystem, med henblik på at forhindre eventuelle trusler mod virksomhedens og revisors uafhængighed og objektivitet samt sikre kvaliteten, integriteten og grundigheden ved udførelse af en erklæringsopgave. Som led i opfyldelsen af 1. pkt. skal revisionsvirksomheden tage højde for virksomhedens størrelse og driftsmæssige karakteristika, og om den er en del af et netværk.
Stk. 2. Revisionsvirksomheden skal kunne dokumentere opfyldelsen af kravene i stk. 1, herunder anvendelsen af kvalitetsstyringssystemet.
Stk. 3. Erhvervsstyrelsen fastsætter nærmere regler om kravene til intern organisation og om indholdet af kvalitetsstyringssystemet og dokumentationen for dets anvendelse.
§ 28 a. En revisionsvirksomhed skal som et led i sit kvalitetsstyringssystem have en ordning, hvor dens ansatte via en særlig kanal kan indberette overtrædelser eller potentielle overtrædelser af den revisionsretlige regulering. Indberetninger til ordningen skal kunne foretages anonymt.
Stk. 2. En revisionsvirksomhed må ikke udsætte ansatte for ufordelagtig behandling eller ufordelagtige følger, som følge af at den ansatte har indberettet overtrædelser eller potentielle overtrædelser af den revisionsretlige regulering efter stk. 1.
Stk. 3. Bestemmelsen i stk. 1 finder ikke anvendelse for revisionsvirksomheder, som kun har én tilknyttet revisor, eller for revisionsvirksomheder, der udelukkende beskæftiger sig med andre opgaver end revision af regnskaber.
Stk. 4. Lov om beskyttelse af whistleblowere finder anvendelse på ordningen efter stk. 1, jf. dog § 2 i lov om beskyttelse af whistleblowere.
§ 29. En revisionsvirksomhed og de heri beskæftigede revisorer har pligt til at underkaste sig kvalitetskontrol. Kvalitetskontrollen udføres i overensstemmelse med reglerne i §§ 34-35 b.
Stk. 2. Kvalitetskontrollen omfatter en vurdering af kvalitetsstyringssystemet, jf. §§ 28 og 28 a, samt udførelsen af og uafhængigheden i forbindelse med de opgaver, som revisor beskæftiger sig med efter § 1, stk. 2.
Stk. 3. I revisionsvirksomheder, der reviderer regnskaber aflagt af mellemstore og store virksomheder, udføres kvalitetskontrollen med højst 6 års mellemrum. I øvrige revisionsvirksomheder, der afgiver erklæringer efter § 1, stk. 2, udføres kvalitetskontrollen på grundlag af en risikoanalyse. 1. pkt. gælder ikke for kvalitetskontrol af revisionsvirksomheder omfattet af artikel 26, nr. 2, i Europa-Parlamentets og Rådets forordning (EU) nr. 537/2014 af 16. april 2014 om specifikke krav til revision af virksomheder af interesse for offentligheden.
Stk. 4. En revisionsvirksomhed, der underkastes kvalitetskontrol, skal give Erhvervsstyrelsen og kvalitetskontrollanten adgang til at foretage de undersøgelser, der findes nødvendige, og skal sørge for, at Erhvervsstyrelsen og kvalitetskontrollanten får de oplysninger og den bistand, som de anser for nødvendig for at gennemføre kvalitetskontrollen. Revisorer tilknyttet revisionsvirksomheden har tilsvarende forpligtelser over for Erhvervsstyrelsen og kontrollanten.
Stk. 5. Ved kvalitetskontrol af en revisionsvirksomhed, der reviderer virksomheder omfattet af regler udstedt i medfør af § 1, stk. 5, eller § 1 a, stk. 1, nr. 3, skal virksomheder, der tilhører samme netværk som revisionsvirksomheden, give Erhvervsstyrelsen og kvalitetskontrollanten adgang til de oplysninger, der er nødvendige for at gennemføre kvalitetskontrollen.
Stk. 6. Ved Erhvervsstyrelsens og kvalitetskontrollantens anmodning om adgang til oplysninger efter stk. 5 finder § 42, stk. 1, tilsvarende anvendelse over for medlemmerne af bestyrelsen, direktionen eller et lignende ansvarligt organ i en virksomhed, der tilhører samme netværk som den revisionsvirksomhed, der er omfattet af kvalitetskontrollen.
Stk. 7. En revisionsvirksomhed omfattet af § 13 a har pligt til at underkaste sig kvalitetskontrol af erklæringer omfattet af § 1, stk. 2, afgivet her i landet.
Kapitel 7
Revisors tavshedspligt
§ 30. Straffelovens §§ 144, 150-152 f og 155-157 finder tilsvarende anvendelse på revisorer. For så vidt angår disses medarbejdere, finder straffelovens §§ 144, 152-152 f og 155 tilsvarende anvendelse.
Stk. 2. Uanset bestemmelserne i straffelovens §§ 152-152 e kan revisor i en dattervirksomhed videregive oplysninger til koncernrevisor i en modervirksomhed.
Kapitel 8
Revisionsudvalg
§ 31. Virksomheder af interesse for offentligheden skal etablere et revisionsudvalg, jf. dog stk. 5, 6, 8 og 9. Udvalget udgøres af medlemmer af virksomhedens bestyrelse, der ikke samtidig indgår i virksomhedens direktion, eller tilsynsråd eller af personer, der er valgt på virksomhedens generalforsamling eller tilsvarende organ som medlem af udvalget. Udvalgets formand vælges af udvalgets medlemmer, af bestyrelsen, af tilsynsrådet eller årligt på virksomhedens generalforsamling. Ved stemmelighed afgøres valget ved lodtrækning. Flertallet af udvalgets medlemmer, herunder formanden, skal være uafhængige, medmindre udvalget alene udgøres af medlemmer af virksomhedens bestyrelse eller tilsynsråd. Mindst 1 medlem skal have kvalifikationer inden for regnskabsvæsen eller revision. Udvalgets medlemmer skal samlet set have kompetencer af relevans for virksomhedens sektor.
Stk. 2. En person, der af generalforsamlingen eller tilsvarende organ er valgt til at være medlem af revisionsudvalget, er under udførelse af sit hverv omfattet af samme regulering som et medlem af revisionsudvalget, der tillige er medlem af virksomhedens bestyrelse eller tilsynsorgan.
Stk. 3. Revisionsudvalgets opgaver skal i det mindste bestå af følgende:
1) At underrette det samlede øverste ledelsesorgan om resultatet af den lovpligtige revision, herunder regnskabsaflæggelsesprocessen,
2) at overvåge regnskabsaflæggelsesprocessen og fremsætte henstillinger eller forslag til at sikre integriteten,
3) at overvåge, om virksomhedens interne kontrolsystem, eventuelle interne revision og risikostyringssystemer fungerer effektivt med hensyn til regnskabsaflæggelsen i virksomheden, uden at krænke dens uafhængighed,
4) at overvåge den lovpligtige revision af årsregnskabet m.v., idet der tages hensyn til resultatet af seneste kvalitetskontrol af revisionsvirksomheden,
5) at kontrollere og overvåge revisors uafhængighed i overensstemmelse med §§ 24-24 c samt artikel 6 i Europa-Parlamentets og Rådets forordning (EU) nr. 537/2014 af 16. april 2014 om specifikke krav til revision af virksomheder af interesse for offentligheden og godkende revisors levering af andre ydelser end revision, jf. artikel 5 i denne forordning, og
6) at være ansvarlig for proceduren for udvælgelse og indstilling af revisor til valg i overensstemmelse med artikel 16 i Europa-Parlamentets og Rådets forordning (EU) nr. 537/2014 af 16. april 2014 om specifikke krav til revision af virksomheder af interesse for offentligheden, jf. dog stk. 4.
Stk. 4. En virksomhed, der har et nomineringsudvalg, hvori kapitalejerne eller virksomhedsdeltagerne har betydelig indflydelse, og som har til opgave at fremsætte indstillinger til valg af revisorer, kan vælge at lade udvalget varetage opgaven efter stk. 3, nr. 6.
Stk. 5. Virksomheder omfattet af stk. 1, 1. pkt., kan vælge, at revisionsudvalgets funktioner i stedet udøves af det samlede øverste ledelsesorgan. Dette forudsætter, at ingen bestyrelsesmedlemmer samtidig er medlem af direktionen, og at mindst 1 medlem af det øverste ledelsesorgan har kvalifikationer inden for regnskabsvæsen eller revision.
Stk. 6. En virksomhed, hvis formand for bestyrelsen ikke er medlem af direktionen, kan vælge at lade revisionsudvalgets funktioner udøve af det samlede øverste ledelsesorgan, hvis virksomheden i de foregående 3 kalenderår havde en gennemsnitlig markedsværdi på under 100 mio. euro baseret på kursværdien ved årets udgang, eller virksomheden i 2 på hinanden følgende regnskabsår på balancetidspunktet ikke overskrider to af følgende størrelser:
1) Et antal heltidsbeskæftigede på 250 medarbejdere,
2) en balance på 43 mio. euro og
3) en nettoomsætning på 50 mio. euro.
Stk. 7. I virksomheder, hvor revisionsudvalgets funktioner udøves af det samlede øverste ledelsesorgan, jf. stk. 5 og 6, skal der oplyses herom i årsrapporten.
Stk. 8. Følgende virksomheder er ikke forpligtede til at etablere et revisionsudvalg efter stk. 1-7:
1) Dattervirksomheder, hvis modervirksomheden er omfattet af kravene om etablering af revisionsudvalg.
2) Investeringsforeninger.
3) Alternative investeringsfonde som defineret i artikel 4, stk. 1, litra a, i Europa-Parlamentets og Rådets direktiv 2011/61/EU af 8. juni 2011 om forvaltere af alternative investeringsfonde.
4) Virksomheder, hvis eneste formål er at udstede værdipapirer med sikkerhedsstillelse i aktiver som defineret i artikel 2, nr. 5, i Europa-Parlamentets og Rådets forordning (EF) nr. 809/2004 om oplysninger i prospekter.
5) Finansielle virksomheder omfattet af § 5, stk. 1, litra a eller b, i lov om finansiel virksomhed, hvis ejerandele ikke er optaget til handel på et reguleret marked i et EU- eller EØS-land, og som i tilfælde af obligationsudstedelse løbende eller gentagne gange kun har udstedt obligationer, der er optaget til handel på et reguleret marked, forudsat at den samlede nominelle værdi af sådanne obligationer er på under 100 mio. EUR, og at de nævnte virksomheder ikke har offentliggjort noget prospekt i henhold til Europa-Parlamentets og Rådets direktiv 2003/71/EF af 4. november 2003 om det prospekt, der skal offentliggøres, når værdipapirer udbydes til offentligheden eller optages til handel.
Stk. 9. En virksomhed, der i medfør af stk. 8, nr. 4, beslutter ikke at etablere et revisionsudvalg, skal i sin årsrapport redegøre for årsagerne til, at den ikke finder det hensigtsmæssigt at have et revisionsudvalg, en bestyrelse eller et tilsynsorgan med ansvar for at udøve et revisionsudvalgs funktioner.
Kapitel 9
Offentligt tilsyn m.v.
Generelt
§ 32. Erhvervsstyrelsen er ansvarlig for tilsynet med revisorer og revisionsvirksomheder.
Stk. 2. Ledelsen af tilsynet skal have viden inden for de områder, der er relevante for lovpligtig revision, og må ikke under sit virke eller i løbet af de seneste tre år
1) udføre eller have udført lovpligtig revision,
2) have eller have haft stemmerettigheder i en revisionsvirksomhed,
3) være eller have været medlem af en revisionsvirksomheds bestyrelse, ledelse eller tilsynsorgan, eller
4) være eller have været partner, ansat eller på anden måde have eller have haft indgået en kontrakt med en revisionsvirksomhed.
Stk. 3. Erhvervsstyrelsen er herunder ansvarlig for tilsynet med
1) eksamen, jf. § 33, og efteruddannelse, jf. § 4,
2) kvalitetskontrol, jf. §§ 34-35 b,
3) undersøgelser, jf. §§ 37-42,
4) disciplinære sanktioner, jf. §§ 43-47, og
5) samarbejde og udveksling af oplysninger med andre landes kompetente myndigheder, jf. §§ 48 og 49.
Stk. 4. Erhvervsstyrelsen er endvidere ansvarlig for
1) tilsynet med, at medlemmer af det øverste ledelsesorgan, direktion eller revisionsudvalg i en virksomhed af interesse for offentligheden overholder de pligter, der følger af denne lov, af Europa-Parlamentets og Rådets forordning (EU) nr. 537/2014 af 16. april 2014 om specifikke krav til revision af virksomheder af interesse for offentligheden eller bestemmelser, som gennemfører artikel 37 og 38 i Europa-Parlamentets og Rådets direktiv 2006/43/EF om lovpligtig revision af årsregnskaber og konsoliderede regnskaber som ændret ved direktiv 2014/56/EU, og
2) overvågning og vurdering af udviklingen på markedet for lovpligtige revisionsydelser til virksomheder af interesse for offentligheden.
Stk. 5. Erhvervsstyrelsen kan i forbindelse med udøvelsen af sin virksomhed efter stk. 1-4 indhente oplysninger hos andre danske og udenlandske kompetente myndigheder og forlange nødvendige oplysninger hos revisorer og revisionsvirksomheder, herunder udlevering af arbejdspapirer og andre dokumenter vedrørende opgaver udført efter § 1, stk. 2, og hos eventuelle organisationer m.v., der varetager opgaver efter stk. 3. Til brug for udøvelsen af sin virksomhed efter stk. 4 kan styrelsen endvidere indhente nødvendige oplysninger hos virksomheder af interesse for offentligheden.
Stk. 6. Stk. 3, nr. 3-5, og stk. 4 finder tilsvarende anvendelse på revisionsvirksomheder, der er registreret efter § 13 a, stk. 1.
Stk. 7. Finanstilsynet træder i Erhvervsstyrelsens sted ved udførelsen af tilsyn efter stk. 4, nr. 1, vedrørende de virksomheder af interesse for offentligheden, der er underlagt tilsyn af Finanstilsynet. Finanstilsynet kan til brug for dette tilsyn udøve de beføjelser, der er angivet i stk. 5.
Stk. 8. Erhvervsstyrelsens kvalitetskontrol efter §§ 34-35 b eller en undersøgelse efter § 37 kan gennemføres i forbindelse med kontrol i medfør af anden lovgivning på styrelsens område. Erhvervsstyrelsens kontrol kan tilrettelægges i samarbejde med andre myndigheder, som udfører kontrol i henhold til lovgivning på deres område.
§ 32 a. Erhvervsstyrelsen nedsætter et revisorråd, som rådgiver styrelsen om generelle forhold i revisorlovgivningen og i forbindelse med tilsynet med revisorer og revisionsvirksomheder efter § 32, stk. 3 og 4. Revisorrådet bistår endvidere styrelsen i forhold til reglerne om eksamen for statsautoriserede revisorer m.v., jf. § 33. Revisorrådet rådgiver endvidere Finanstilsynet om de forhold, som er nævnt i 1. pkt., når tilsynet træder i Erhvervsstyrelsens sted i medfør af § 32, stk. 7.
Stk. 2. Revisorrådet består af 1 formand, 1 medlem fra Erhvervsstyrelsen og 10 andre medlemmer, hvoraf 4 medlemmer skal være repræsentanter for revisorbranchen og 6 medlemmer skal være repræsentanter for investorerne og regnskabsbrugerne. Et flertal af rådets medlemmer, herunder formanden, må ikke være godkendte revisorer eller være ansat hos eller drive revisionsvirksomhed sammen med godkendte revisorer.
Stk. 3. Revisorrådets formand og medlemmer udpeges af Erhvervsstyrelsen for en periode af indtil 4 år. Formanden udpeges direkte af styrelsen. De øvrige medlemmer udpeges efter indstilling fra relevante organisationer. Rådets medlemmer kan genudpeges.
Stk. 4. Revisorrådet sekretariatsbetjenes af Erhvervsstyrelsen.
Stk. 5. Erhvervsstyrelsen fastsætter nærmere regler for udpegning af Revisorrådets medlemmer, herunder for medlemmernes kvalifikationer, og for rådets virke.
Revisoreksamen m.v.
§ 33. Erhvervsstyrelsen fastsætter regler om betingelserne for at indstille sig til følgende eksamener:
1) Eksamen for statsautoriserede revisorer, jf. § 3, stk. 1, nr. 5, og § 3 a, stk. 1,
2) særlig prøve for personer, som har været uden godkendelse i en årrække, jf. § 9, stk. 3, og
3) egnethedsprøve for personer, som i udlandet er godkendt til at udføre lovpligtig revision, jf. § 10, stk. 2.
Stk. 2. Erhvervsstyrelsen fastsætter endvidere regler om de i stk. 1 nævnte eksamener, herunder indholdet og kravene til eksamen, eksamens afholdelse og bedømmelse, behandling af eksamensklager, foranstaltninger ved eksamenssnyd, hvem der forestår afholdelsen af eksamener, og grundlaget for betaling for aflæggelse af disse eksamener.
Stk. 3. Uanset § 48, stk. 1, kan Erhvervsstyrelsen til den, der forestår afholdelsen af eksamen efter stk. 2, videregive de oplysninger, der er nødvendige for dennes varetagelse af opgaven.
Stk. 4. Erhvervsstyrelsen kan beslutte, at der skal ydes bistand vedrørende eksamen til den færøske registreringsmyndighed.
Kvalitetskontrol
§ 34. Erhvervsstyrelsen er ansvarlig for gennemførelsen af kvalitetskontrollen efter § 29. Styrelsen kan uddelegere udførelsen af kvalitetskontrollen for revisionsvirksomheder, der ikke udfører revision af regnskaber aflagt af virksomheder af interesse for offentligheden. Styrelsen fastsætter nærmere regler om kvalitetskontrollen og dens gennemførelse. Styrelsen kan herunder fastsætte særlige regler for kvalitetskontrollen af revisionsvirksomheder, der udfører revision i virksomheder af interesse for offentligheden.
Stk. 2. De i stk. 1 omhandlede regler for gennemførelsen af kvalitetskontrol skal bl.a. indeholde regler for:
1) Hvem der kan udføre kvalitetskontrol,
2) udvælgelse af kvalitetskontrollanter til gennemførelse af kvalitetskontrolbesøg, jf. § 35,
3) udvælgelse af revisionsvirksomheder til kvalitetskontrol,
4) omfanget og gennemførelsen af kvalitetskontrol og
5) offentliggørelse af resultatet af en kvalitetskontrol, jf. § 35 b, stk. 1.
Stk. 3. Udgifterne til kvalitetskontrollen udredes foreløbig af Erhvervsstyrelsen, men afholdes af den revisionsvirksomhed, der er blevet kvalitetskontrolleret. Erhvervsstyrelsen fastsætter nærmere regler om betalingen.
§ 35. Som led i gennemførelsen af kvalitetskontrollen udføres kvalitetskontrolbesøg i revisionsvirksomheden. Kvalitetskontrolbesøg i revisionsvirksomheder, der udfører revision af regnskaber aflagt af virksomheder af interesse for offentligheden, udføres af kvalitetskontrollanter, der er ansat i Erhvervsstyrelsen.
Stk. 2. Ved kvalitetskontrolbesøg i andre revisionsvirksomheder end de i stk. 1 nævnte, der udfører opgaver efter § 1, stk. 2, bistås Erhvervsstyrelsen af kvalitetskontrollanter, der er godkendt efter 2. pkt. Styrelsen godkender som kvalitetskontrollanter de revisorer, der for en 5-årig periode kan udføre kvalitetskontrol, jf. § 34, stk. 2, nr. 2. Styrelsen kan, hvor det skønnes nødvendigt, selv udføre kontrolbesøg eller deltage i kontrolbesøg sammen med en kvalitetskontrollant. Styrelsen kan i konkrete tilfælde udpege andre end revisorer som kvalitetskontrollanter.
Stk. 3. Kvalitetskontrollanter skal have tilstrækkelig faglig uddannelse og relevant erfaring inden for revision og regnskabsaflæggelse og have fornødent kendskab til kvalitetskontrol.
Stk. 4. Kvalitetskontrollanterne og andre, som inddrages i arbejdet med kvalitetskontrollen, er underkastet regler om revisors uafhængighed, jf. § 24.
Stk. 5. Efter gennemførelsen af kvalitetskontrolbesøget udført af kvalitetskontrollanter godkendt af Erhvervsstyrelsen rapporterer kvalitetskontrollanten om kvalitetskontrolbesøget til styrelsen. Rapporteringen skal indeholde en beskrivelse af kontrollens genstand, art og omfang og en vurdering af kvalitetsstyringssystemet samt udførelsen af og uafhængigheden i forbindelse med opgaver efter § 1, stk. 2.
Stk. 6. Erhvervsstyrelsen kan forlange de oplysninger fra kvalitetskontrollanten og den kontrollerede, der er nødvendige, for at styrelsen kan tage stilling til, om der foreligger fejl, mangler eller forbedringspunkter hos den kontrollerede. Styrelsen kan ligeledes forlange de oplysninger fra kvalitetskontrollanten, som er nødvendige, for at styrelsen kan føre en sag for Revisornævnet.
§ 35 a. Som afslutning på kvalitetskontrollen udfærdiger Erhvervsstyrelsen en rapport til den kontrollerede virksomhed. Rapporten skal indeholde de væsentligste konklusioner fra kvalitetskontrollen samt eventuelle henstillinger til, at den kontrollerede følger op på identificerede forbedringspunkter. Styrelsen tager på grundlag af den gennemførte kvalitetskontrol stilling til, om kvalitetskontrollen hos den kontrollerede giver anledning til
1) afslutning af kvalitetskontrollen uden yderligere opfølgning eller
2) en opfølgende kvalitetskontrol, der skal afklare, om der er fulgt op på henstillinger i forbindelse med kvalitetskontrollen.
Stk. 2. Efter henstilling fra Erhvervsstyrelsen udarbejder den kontrollerede en handlingsplan, der danner grundlaget for den følgende kvalitetskontrol. Handlingsplanen skal godkendes af styrelsen.
Stk. 3. Omfatter rapporten i stk. 1 en revisionsvirksomhed, der reviderer regnskaber aflagt af virksomheder af interesse for offentligheden, skal revisionsvirksomheden senest 4 uger efter modtagelsen af rapporten skriftligt orientere revisionskundens revisionsudvalg om
1) rapportens væsentligste konklusioner fra kvalitetskontrollen og eventuelle henstillinger til opfølgning på forbedringspunkter og
2) resultatet af kontrollen af revisionen af revisionskundens regnskab, hvis denne har været genstand for kontrollen.
Stk. 4. Har en virksomhed af interesse for offentligheden ikke etableret et revisionsudvalg i henhold til § 31, stk. 5, 6 eller 8, skal orienteringen efter stk. 3 gives til virksomhedens øverste ledelsesorgan.
§ 35 b. Erhvervsstyrelsen kan offentliggøre resultatet af kvalitetskontrollen, hvis det i forbindelse med en opfølgende kvalitetskontrol, jf. § 35 a, stk. 1, nr. 2, konstateres, at der ikke er fulgt op på henstillinger fra forrige kvalitetskontrol. Styrelsen kan endvidere offentliggøre resultatet af kvalitetskontrollen for revisionsvirksomheder, der udfører revision af regnskaber aflagt af virksomheder af interesse for offentligheden. Styrelsen kan bestemme, i hvilken form offentliggørelsen skal ske. Offentliggørelsen sker på styrelsens hjemmeside.
Stk. 2. Erhvervsstyrelsen udgiver årligt en redegørelse om styrelsens arbejde med kvalitetskontrollen.
§ 36. (Ophævet)
Undersøgelser
§ 37. Vurderer Erhvervsstyrelsen, at der er risiko for, at en revisor, en revisionsvirksomhed, en virksomhed af interesse for offentligheden eller et medlem af det øverste ledelsesorgan eller revisionsudvalg i en virksomhed af interesse for offentligheden har overtrådt eller vil overtræde en pligt, der følger af denne lov eller af Europa-Parlamentets og Rådets forordning (EU) nr. 537/2014 af 16. april 2014 om specifikke krav til revision af virksomheder af interesse for offentligheden, kan styrelsen iværksætte og gennemføre en undersøgelse med henblik på at konstatere, korrigere eller forhindre en sådan overtrædelse. Dette gælder ikke en erklæring efter § 1, stk. 3. Bestemmelsen i 1. pkt. finder tilsvarende anvendelse, hvis styrelsen vurderer, at der er risiko for, at en revisor eller en revisionsvirksomhed har tilsidesat en forpligtelse efter hvidvaskloven eller rådgivet en kunde i strid med kundens forpligtelser efter hvidvaskloven. Styrelsen kan endvidere iværksætte en undersøgelse, hvis den bliver anmodet herom af en kompetent udenlandsk myndighed, jf. § 32, stk. 3, nr. 5.
Stk. 2. Erhvervsstyrelsen kan ligeledes iværksætte og gennemføre en undersøgelse som nævnt i stk. 1, hvis styrelsen vurderer, at der er risiko for, at en virksomhed af interesse for offentligheden eller et medlem af det øverste ledelsesorgan eller revisionsudvalg i en sådan virksomhed har overtrådt eller vil overtræde lovbestemmelser, der gennemfører artikel 37 og 38 i Europa-Parlamentets og Rådets direktiv 2006/43/EF om lovpligtig revision af årsregnskaber og konsoliderede regnskaber som ændret ved direktiv 2014/56/EU.
Stk. 3. Erhvervsstyrelsen kan endvidere iværksætte og gennemføre en undersøgelse som nævnt i stk. 1, hvis der i forbindelse med en kvalitetskontrol er konstateret risiko for, at en revisor, en revisionsvirksomhed, en virksomhed af interesse for offentligheden eller et medlem af det øverste ledelsesorgan eller revisionsudvalg i en sådan virksomhed har overtrådt de bestemmelser, som er nævnt i stk. 1 og 2.
Stk. 4. Erhvervsstyrelsen kan træffe beslutning om anvendelse af ekstern bistand i forbindelse med en undersøgelse efter stk. 1-3. En ekspert, der udpeges til at gennemføre en undersøgelse for Erhvervsstyrelsen, skal opfylde kravene i § 35, stk. 3 og 4, og der må ikke foreligge interessekonflikter mellem eksperten og den revisor eller revisionsvirksomhed, som undersøgelsen vedrører.
Stk. 5. Stk. 1-4 finder tilsvarende anvendelse på udenlandske revisionsvirksomheder, der er omfattet af § 13 a.
Stk. 6. Erhvervsstyrelsen kan fastsætte nærmere bestemmelser om iværksættelse og gennemførelse af undersøgelser efter stk. 1-3.
§ 38. Erhvervsstyrelsen kan kræve alle oplysninger af revisor eller revisionsvirksomheden, herunder arbejdspapirer, revisionsprotokoller, korrespondance og andre dokumenter, der skønnes at være nødvendige for styrelsens afgørelse af, om der er sket eller vil ske en overtrædelse af bestemmelserne i denne lov, bestemmelser fastsat i medfør af denne lov eller bestemmelser om revisors pligter fastsat i anden lovgivning.
Stk. 2. Ved undersøgelser, der involverer virksomheder af interesse for offentligheden, kan Erhvervsstyrelsen kræve tilsvarende oplysninger vedrørende den lovpligtige revision af den reviderede virksomhed af personer, som er involveret i eller har forbindelse med revisor eller revisionsvirksomheden, og af tredjeparter, som har fået overdraget opgaver af revisor eller revisionsvirksomheden.
Stk. 3. Ved en undersøgelse kan Erhvervsstyrelsen hos revisorens eller revisionsvirksomhedens kunde indhente relevant regnskabsmateriale vedrørende afgivne erklæringer efter § 1, stk. 2. Revisorens og revisionsvirksomhedens kunde skal give Erhvervsstyrelsen adgang til materialet.
§ 39. Erhvervsstyrelsen har til enhver tid mod behørig legitimation uden retskendelse adgang til en revisionsvirksomhed og til virksomhedens fortegnelser, papirer m.v., herunder også materiale, der opbevares elektronisk, for at tilvejebringe oplysninger, der er nødvendige til brug for en undersøgelse efter § 37, jf. dog § 9 i lov om retssikkerhed ved forvaltningens anvendelse af tvangsindgreb og oplysningspligter.
Stk. 2. Stk. 1 finder ikke anvendelse på bygninger eller dele af bygninger, der udelukkende anvendes til privat beboelse.
Stk. 3. Politiet yder om nødvendigt bistand til gennemførelsen af undersøgelse efter stk. 1. Erhvervsministeren kan efter forhandling med justitsministeren fastsætte nærmere regler herom.
Stk. 4. Erhvervsstyrelsen kan ved gennemførelse af en undersøgelse efter § 37, stk. 1, 4. pkt., tillade, at personale fra den pågældende udenlandske myndighed ledsager styrelsen.
Stk. 5. Erhvervsstyrelsen fastsætter bestemmelser om deltagelse af personale fra udenlandske myndigheder efter stk. 4.
§ 40. Efter afslutningen af en undersøgelse tager Erhvervsstyrelsen stilling til, om resultatet af undersøgelsen giver anledning til
1) afslutning af undersøgelsen uden yderligere bemærkninger,
2) at give en påtale,
3) at påbyde, at overtrædelse skal bringes til ophør,
4) at indbringe revisor, revisionsvirksomheden eller begge for Revisornævnet, jf. § 43, eller
5) at indbringe et medlem af det øverste ledelsesorgan eller revisionsudvalg i en virksomhed af interesse for offentligheden, en virksomhed af interesse for offentligheden eller begge for Revisornævnet, jf. § 44 a.
Stk. 2. Erhvervsstyrelsen offentliggør en afgørelse efter stk. 1, nr. 3, jf. § 47 a.
Stk. 3. Har en undersøgelse omfattet en revisionsopgave for en virksomhed af interesse for offentligheden, skal revisionsvirksomheden senest 4 uger efter modtagelsen af resultatet af undersøgelsen, jf. stk. 1, nr. 2-4, skriftligt orientere virksomhedens revisionsudvalg om Erhvervsstyrelsens væsentligste konklusioner. Har virksomheden ikke etableret et revisionsudvalg, skal orienteringen efter 1. pkt. gives til virksomhedens øverste ledelsesorgan.
§ 41. (Ophævet)
§ 42. Medlemmer af en revisionsvirksomheds bestyrelse, direktion eller lignende ansvarligt organ og revisorer samt medlemmer af det øverste ledelsesorgan eller revisionsudvalg i en virksomhed af interesse for offentligheden kan af Erhvervsstyrelsen som tvangsmiddel pålægges daglige eller ugentlige bøder, hvis de undlader at
1) efterkomme en anmodning om oplysninger efter § 38, stk. 1, eller
2) efterkomme et påbud givet af styrelsen efter § 40.
Stk. 2. Erhvervsstyrelsen kan som tvangsmiddel pålægge den, som styrelsen i medfør af § 38, stk. 3, har anmodet om at udlevere regnskabsmateriale, daglige eller ugentlige bøder, hvis pågældende undlader at efterkomme anmodningen.
Stk. 3. Tvangsbøderne tilfalder statskassen.
Stk. 4. Restanceinddrivelsesmyndigheden kan eftergive krav efter stk. 1 og 3 efter reglerne i lov om inddrivelse af gæld til det offentlige.
Revisornævnet
§ 43. Erhvervsstyrelsen nedsætter et revisornævn. Revisornævnet består af 1 formand, der skal være dommer, og mindst 16 andre medlemmer, hvoraf 8 skal være godkendte revisorer og 8 skal være repræsentanter for regnskabsbrugerne. Mindst 2 af de medlemmer, der repræsenterer regnskabsbrugerne, skal have ledelseserfaring fra virksomheder af interesse for offentligheden. Repræsentanterne for regnskabsbrugerne må ikke være godkendte revisorer eller være ansat hos eller drive revisionsvirksomhed sammen med godkendte revisorer. Ved udvidelse af medlemskredsen skal der udnævnes forholdsmæssigt lige mange statsautoriserede revisorer og registrerede revisorer, ligesom antallet af repræsentanter for regnskabsbrugerne skal opretholdes forholdsmæssigt. Nævnets formand og medlemmer udpeges af Erhvervsstyrelsen, der ligeledes kan udpege en eller flere dommere som næstformænd. Mindst et medlem af formandskabet skal være landsdommer. Formandskab og medlemmer udpeges for en periode af indtil 4 år.
Stk. 2. Ved Revisornævnets behandling af en sag vedrørende statsautoriserede revisorer skal foruden formanden eller 1 næstformand deltage mindst 1 statsautoriseret revisor og 1 repræsentant for regnskabsbrugerne. Ved nævnets behandling af en sag vedrørende registrerede revisorer skal foruden formanden eller 1 næstformand deltage mindst 1 repræsentant for regnskabsbrugerne og mindst 1 revisor, der så vidt muligt skal være registreret revisor. Deltager flere medlemmer, skal antallet af revisorer svare til antallet af repræsentanter for regnskabsbrugerne. I sager, hvor rettighedsfrakendelse, jf. § 44, stk. 4-6, nedlæggelse af forbud, jf. § 44, stk. 3, eller betinget frakendelse, jf. § 44, stk. 2, kan komme på tale, skal foruden formanden eller 1 næstformand altid medvirke mindst 2 statsautoriserede revisorer, dog ved en klage mod en registreret revisor så vidt muligt 2 registrerede revisorer, samt et tilsvarende antal repræsentanter for regnskabsbrugerne. Revisornævnet kan kun træffe afgørelse om frakendelse, herunder midlertidig frakendelse, forbud eller betinget frakendelse, når der under sagen af klager er nedlagt påstand om anvendelse af en sådan sanktion.
Stk. 3. Klager over, at en revisor ved udførelsen af opgaver efter § 1, stk. 2 og 3, har tilsidesat de pligter, som stillingen medfører, kan indbringes for Revisornævnet. Tilsvarende gælder klager over revisorer, som er registreret efter § 11, stk. 2, og klager over forhold nævnt i § 44, stk. 4, 2. pkt. Klager over revisors vederlag og kollegiale sager kan ikke indbringes for Revisornævnet.
Stk. 4. Klager over revisionsvirksomheder og udenlandske revisionsvirksomheder, der er omfattet af § 13 a, vedrørende forhold som nævnt i § 44, stk. 6, 4. pkt., kan indbringes for Revisornævnet.
Stk. 5. En revisionsvirksomhed kan indbringes for Revisornævnet af Erhvervsstyrelsen, hvis styrelsen på grundlag af en kvalitetskontrol, jf. § 29, eller en undersøgelse, jf. § 37, finder fejl og mangler hos virksomheden, som efter styrelsens opfattelse giver anledning hertil, herunder virksomhedens pligter, jf. § 15 a, stk. 1 og 4, og § 24, stk. 5, hvis virksomheden ikke har et kvalitetsstyringssystem, jf. §§ 28 og 28 a, eller der i øvrigt i forbindelse med udførelsen af kvalitetskontrol er fundet fejl eller mangler hos virksomheden, som efter styrelsens opfattelse giver anledning til, at sagen bør indbringes for nævnet. Revisornævnet kan behandle en klage, der er indbragt efter 1. pkt. eller efter stk. 4, uanset om revisionsvirksomheden ved indbringelsen af klagen fortsat er godkendt efter § 13 eller registreret efter § 13 a.
Stk. 6. Revisornævnet eller formanden kan afvise at behandle klager fra personer, der ikke har en retlig interesse i det forhold, klagen angår, og klager, der på forhånd må skønnes grundløse. Er en klage over en revisor eller revisionsvirksomhed indbragt af Erhvervsstyrelsen, Finanstilsynet, Skatteministeriet, anklagemyndigheden eller FSR – danske revisorer, skal Revisornævnet behandle klagen. Er en klage over revisors udførelse af opgaver efter § 1, stk. 2 og 3, for en kommune eller et kommunalt fællesskab, jf. § 60 i lov om kommunernes styrelse, henholdsvis en region indbragt af den pågældende kommunale henholdsvis regionale tilsynsmyndighed, skal Revisornævnet behandle klagen. Foruden at afvise en klage efter 1. pkt. kan Revisornævnet eller formanden afvise at behandle en klage, der ikke er omfattet af nævnets kompetence, eller som er indgivet for sent.
§ 43 a. Erhvervsstyrelsen eller en anden offentlig myndighed kan indbringe en klage for Revisornævnet over en revisor, en revisionsvirksomhed eller en udenlandsk revisionsvirksomhed, der er omfattet af § 13 a, for tilsidesættelse af dennes forpligtelser efter hvidvaskloven eller for dennes rådgivning af en kunde i strid med kundens forpligtelser efter hvidvaskloven.
Stk. 2. Har en revisor eller en revisionsvirksomhed tilsidesat en forpligtelse efter hvidvaskloven eller rådgivet en kunde i strid med kundens forpligtelser efter hvidvaskloven, kan Revisornævnet fastsætte en sanktion for den pågældende. Bestemmelsen i § 44 finder tilsvarende anvendelse ved fastsættelsen af en sanktion.
§ 44. En revisor, der ved udførelsen af opgaver efter § 1, stk. 2 og 3, tilsidesætter de pligter, som stillingen medfører, kan af Revisornævnet tildeles en advarsel eller pålægges en bøde på ikke over 300.000 kr. Er revisors tilsidesættelse af de pligter, som stillingen medfører, af særlig grov karakter, kan Revisornævnet forhøje bøden op til 600.000 kr.
Stk. 2. Har en revisor gjort sig skyldig i grov eller oftere gentaget forsømmelse ved udøvelsen af sin virksomhed, kan Revisornævnet betinget frakende vedkommende godkendelsen som revisor. Betinget frakendelse sker, på vilkår af at vedkommende i en prøvetid på op til 5 år regnet fra Revisornævnets afgørelse ikke tilsidesætter god revisorskik under sådanne omstændigheder, at vedkommende efter en samlet bedømmelse skal frakendes godkendelsen. Indbringer revisor, senest 4 uger efter at Revisornævnets afgørelse er meddelt den pågældende, afgørelsen for domstolene, og stadfæster retten afgørelsen om betinget frakendelse, regnes prøvetiden fra endelig dom. Ved den betingede frakendelse udsættes fastsættelsen af frakendelsestiden. Begår revisor i prøvetiden et nyt forhold, der medfører frakendelse af godkendelsen, fastsætter Revisornævnet en fælles frakendelse for dette forhold og det tidligere påkendte forhold.
Stk. 3. Har en revisor gjort sig skyldig i grov eller oftere gentaget forsømmelse ved udførelsen af revision eller udøvelse af funktioner i en revisionsvirksomhed, kan Revisornævnet nedlægge forbud mod, at vedkommende i op til 3 år kan udføre eller udøve en eller flere af følgende aktiviteter:
1) Udføre eller kontrollere udførelsen af en revision,
2) udøve funktioner i en revisionsvirksomhed og
3) udøve funktioner i en virksomhed af interesse for offentligheden.
Stk. 4. Hvis en revisor har gjort sig skyldig i grov eller oftere gentaget forsømmelse i udøvelsen af sin virksomhed og de udviste forhold giver grund til at antage, at den pågældende ikke i fremtiden vil udøve virksomheden på forsvarlig måde, kan Revisornævnet frakende godkendelsen for en periode på 6 måneder og indtil 5 år eller indtil videre. Det samme gælder, hvis revisors omdømme er blevet så alvorligt kompromitteret, at der er nærliggende fare for, at revisor ikke kan varetage opgaven som offentlighedens tillidsrepræsentant på forsvarlig måde. Ved afgørelsen lægger Revisornævnet afgørende vægt på, at revisor, jf. § 16, stk. 1, er offentlighedens tillidsrepræsentant.
Stk. 5. Revisornævnet kan under nævnets behandling af en sag efter stk. 4 midlertidigt frakende en revisor godkendelsen, hvis nævnet skønner, at der er en begrundet mistanke om, at betingelserne for frakendelse, jf. stk. 4, er opfyldt, og hvis der er overhængende fare for, at revisoren under sagens behandling groft eller oftere gentaget vil overtræde sine pligter som revisor. Nævnets afgørelse om midlertidig frakendelse varer, indtil nævnets afgørelse i sagen efter stk. 4 er endelig, eller indtil retten har truffet afgørelse i medfør af § 52 a.
Stk. 6. Hvis der påhviler en revisionsvirksomhed et selvstændigt ansvar, jf. § 43, stk. 5, eller et medansvar for tilsidesættelsen af revisors pligter, jf. stk. 1, kan revisionsvirksomheden tildeles en advarsel eller pålægges en bøde på ikke over 750.000 kr. Er revisionsvirksomhedens ansvar efter § 43, stk. 5, eller medansvar for tilsidesættelsen af revisors pligter, jf. stk. 1, af særlig grov karakter, kan Revisornævnet forhøje bøden op til 1.500.000 kr. Hvis der påhviler revisionsvirksomheden et medansvar, kan virksomheden alene pålægges sanktionerne, hvis virksomheden er inddraget som part i en klagesag for Revisornævnet. Hvis en revisionsvirksomheds omdømme er blevet så alvorligt kompromitteret, at der er nærliggende fare for, at revisionsvirksomheden ikke kan varetage opgaven på forsvarlig måde, kan Revisornævnet frakende godkendelsen for en periode på 6 måneder og indtil 5 år eller indtil videre.
Stk. 7. Revisor skal skriftligt orientere sin kunde, herunder kundens eventuelle revisionsudvalg, om en kendelse fra Revisornævnet, hvor nævnet har fundet revisor skyldig i en klage, der angår et forhold mellem revisor og dennes kunde, medmindre klagen er indgivet af den pågældende kunde. Revisor skal orientere kunden senest 4 uger efter modtagelsen af Revisornævnets kendelse.
Stk. 8. Bøder pålagt i medfør af stk. 1 og 6 tillægges udpantningsret.
Stk. 9. En afgørelse efter stk. 3 og 4 og stk. 6, 4. pkt., skal indeholde oplysning om adgangen til efter § 52 at begære domstolsprøvelse og om fristen herfor.
§ 44 a. Revisornævnet behandler klager vedrørende tilsidesættelse af forpligtelser efter denne lov eller Europa-Parlamentets og Rådets forordning (EU) nr. 537/2014 af 16. april 2014 om specifikke krav til revision af virksomheder af interesse for offentligheden, der påhviler virksomheder af interesse for offentligheden eller medlemmer af sådanne virksomheders øverste ledelsesorgan eller revisionsudvalg. Tilsvarende behandler Revisornævnet klager vedrørende tilsidesættelse af pligter, der påhviler virksomheder af interesse for offentligheden eller medlemmer af sådanne virksomheders øverste ledelsesorgan eller revisionsudvalg som følge af regler, der gennemfører artikel 38 i Europa-Parlamentets og Rådets direktiv 2006/43/EF om lovpligtig revision af årsregnskaber og konsoliderede regnskaber som ændret ved direktiv 2014/56/EU.
Stk. 2. Ved Revisornævnets behandling af en sag omfattet af stk. 1 skal foruden formanden eller 1 næstformand deltage mindst 1 statsautoriseret revisor og 1 repræsentant for regnskabsbrugerne med ledelseserfaring fra virksomheder af interesse for offentligheden. Deltager flere medlemmer, skal antallet af revisorer svare til antallet af repræsentanter for regnskabsbrugerne. I sager, hvor nedlæggelse af forbud kan komme på tale, jf. § 44 b, stk. 2, skal foruden formanden eller 1 næstformand medvirke mindst 2 statsautoriserede revisorer og et tilsvarende antal repræsentanter for regnskabsbrugerne. Revisornævnet kan kun træffe afgørelse om nedlæggelse af forbud, når der under sagen af klager er nedlagt påstand om anvendelse af en sådan sanktion.
Stk. 3. Klager omfattet af stk. 1 kan indbringes af Erhvervsstyrelsen eller Finanstilsynet, jf. § 32, stk. 7, eller af den, der har en retlig interesse i det forhold, som klagen angår. Har klager ikke en retlig interesse, eller skønnes en klage på forhånd grundløs, kan Revisornævnet eller formanden afvise klagen. Afvisning af en klage, kan endvidere ske, hvis klagen ikke er omfattet af nævnets kompetence eller er indgivet for sent. Er en klage indgivet af Erhvervsstyrelsen eller anden offentlig myndighed, skal nævnet behandle klagen, medmindre klagen ikke er omfattet af nævnets kompetence eller er indgivet for sent.
§ 44 b. Revisornævnet kan tildele en advarsel eller pålægge en bøde på ikke over 300.000 kr., hvis en virksomhed af interesse for offentligheden eller et medlem af det øverste ledelsesorgan eller revisionsudvalg i en sådan virksomhed tilsidesætter en pligt, der følger af denne lov eller Europa-Parlamentets og Rådets forordning (EU) nr. 537/2014 af 16. april 2014 om specifikke krav til revision af virksomheder af interesse for offentligheden. Tilsvarende gælder for tilsidesættelse af en pligt, der følger af regler, der gennemfører artikel 38 i Europa-Parlamentets og Rådets direktiv 2006/43/EF om lovpligtig revision af årsregnskaber og konsoliderede regnskaber som ændret ved direktiv 2014/56/EU.
Stk. 2. Har en person omfattet af stk. 1 gjort sig skyldig i grov eller oftere gentaget forsømmelse af pligter som nævnt i stk. 1, kan Revisornævnet nedlægge forbud mod, at vedkommende i op til 3 år i virksomheder af interesse for offentligheden kan være medlem af et eller flere af følgende selskabsorganer:
1) Det øverste ledelsesorgan,
2) direktionen og
3) revisionsudvalget.
Stk. 3. En afgørelse efter stk. 2 skal indeholde oplysning om adgangen til efter § 52 at begære domstolsprøvelse og om fristen herfor.
Stk. 4. Bøder pålagt i medfør af stk. 1 tillægges udpantningsret.
§ 44 c. Revisornævnet kan ved behandlingen af sager lade afhøring af parter og vidner foretage ved byretten på det sted, hvor parten eller vidnet bor.
Stk. 2. Formanden for Revisornævnet kan ved behandlingen af større og komplicerede sager udvælge en sagkyndig til at forelægge sagen og foretage afhøringer for nævnet. Er en sag indbragt af en offentlig myndighed, afholdes udgiften til den sagkyndige af den pågældende myndighed.
§ 45. Revisornævnet kan til enhver tid efter ansøgning ophæve en afgørelse om forbud nedlagt efter § 44, stk. 3, frakendelse efter § 44, stk. 4 eller 6, eller forbud nedlagt efter § 44 b, stk. 2.
Stk. 2. Er en frakendelse sket indtil videre, og afslår nævnet en ansøgning efter stk. 1 om ophævelse af frakendelsen, kan revisoren eller revisionsvirksomheden forlange afgørelsen prøvet ved retten, hvis der er forløbet 5 år efter frakendelsen, og mindst 2 år efter at godkendelsen senest er nægtet ved dom. § 44, stk. 9, og § 52 finder tilsvarende anvendelse.
§ 46. Fristen for at indbringe en sag for Revisornævnet er 5 år regnet fra den dag, da den pligtstridige handling eller undladelse er ophørt.
Stk. 2. Fristen afbrydes ved indgivelse af klage til Revisornævnet og ved Erhvervsstyrelsens meddelelse om iværksættelse af en undersøgelse efter § 37, stk. 1-3, til den, som undersøgelsen berører.
§ 47. Erhvervsstyrelsen fastsætter nærmere bestemmelser om Revisornævnet, herunder om gebyrbetaling for indgivelse af klage, sagernes forberedelse, sagernes berammelse, parternes fremmøde, omstændigheder, som skal indgå ved udmåling af en sanktion, og offentliggørelse af nævnets kendelser. Der betales ikke gebyr for klager, der er indbragt efter § 43, stk. 6, 2. og 3. pkt., § 43 a, stk. 1, eller efter § 44 a, stk. 3, af Erhvervsstyrelsen eller af anden offentlig myndighed.
Stk. 2. Erhvervsministeren fastsætter nærmere regler om Revisornævnets behandling af sager efter § 44, stk. 5. Erhvervsministeren kan i den forbindelse fastsætte, at forvaltningslovens § 8, stk. 1, og § 21, stk. 1, og det forvaltningsretlige officialprincip fraviges.
Stk. 3. Erhvervsstyrelsen kan bestemme, at Revisornævnet også kan behandle klager over autoriserede henholdsvis registrerede revisorer, der er beskikket henholdsvis registreret af den færøske registreringsmyndighed.
Offentliggørelse
§ 47 a. Erhvervsstyrelsen offentliggør på sin hjemmeside afgørelser efter § 40, stk. 1, nr. 3. Afgørelser vedrørende fysiske personer offentliggøres i anonymiseret form.
Stk. 2. Erhvervsstyrelsen offentliggør på sin hjemmeside afgørelser efter § 8 a, stk. 4, nr. 2 og 3. En afgørelse anonymiseres efter udløbet af den periode, for hvilken den har virkning.
Stk. 3. Afgørelser vedrørende en juridisk person offentliggøres med oplysning om identiteten på den juridiske person, medmindre offentliggørelsen af identiteten vil være en alvorlig trussel mod de finansielle markeders stabilitet eller en igangværende strafferetlig efterforskning eller offentliggørelsen vil forvolde uforholdsmæssig stor skade.
Stk. 4. Anonymisering af identiteten på en juridisk person sker efter 2 år regnet fra datoen for offentliggørelsen.
Stk. 5. Offentliggøres afgørelsen inden udløbet af klagefristen i § 51, stk. 1, eller påklages afgørelsen til Erhvervsankenævnet, skal offentliggørelsen efter stk. 1, 1. pkt., indeholde oplysning om status og resultatet af påklagen til Erhvervsankenævnet.
§ 47 b. Erhvervsstyrelsen kan, hvor det findes hensigtsmæssigt, offentliggøre, at en undersøgelse efter § 37 iværksættes eller er blevet iværksat. Erhvervsstyrelsen kan endvidere offentliggøre resultatet af en undersøgelse efter § 40.
Stk. 2. Erhvervsstyrelsen bestemmer, i hvilken form offentliggørelsen efter stk. 1 sker. Styrelsen kan offentliggøre identiteten på den, som er omfattet af undersøgelsen, medmindre offentliggørelsen af identiteten vil være en alvorlig trussel mod de finansielle markeders stabilitet eller en igangværende strafferetlig efterforskning, eller offentliggørelsen vil forvolde uforholdsmæssig stor skade. Offentliggørelsen sker på styrelsens hjemmeside.
§ 47 c. Revisornævnet offentliggør på sin hjemmeside kendelser, hvori der er truffet afgørelse efter § 44, stk. 1-4 og 6, og § 44 b, stk. 1 og 2.
Stk. 2. Kendelser, hvor Revisornævnet har fundet en fysisk person skyldig i en klage efter § 43, stk. 3, § 43 a, stk. 2, eller § 44 a, stk. 1, offentliggøres med oplysning om den pågældendes identitet, medmindre pågældende af nævnet er tildelt en advarsel, offentliggørelsen af identiteten vil være en alvorlig trussel mod de finansielle markeders stabilitet eller en igangværende strafferetlig efterforskning, eller offentliggørelsen vil forvolde uforholdsmæssig stor skade. Anonymisering af identiteten sker efter 2 år regnet fra datoen for offentliggørelsen. Uanset 2. pkt. anonymiseres kendelser efter § 44, stk. 3 og 4, og § 44 b, stk. 2, først efter udløbet af den periode, for hvilken sanktionen har virkning, dog tidligst 2 år regnet fra datoen for offentliggørelsen og senest 5 år efter datoen for offentliggørelsen.
Stk. 3. For kendelser vedrørende juridiske personer finder § 47 a, stk. 3 og 4, tilsvarende anvendelse. Kendelser efter § 44, stk. 6, 4. pkt., anonymiseres dog efter udløbet af den periode, for hvilken sanktionen har virkning, dog senest 5 år efter datoen for offentliggørelsen.
Stk. 4. Offentliggøres kendelsen inden udløbet af fristerne nævnt i § 52, stk. 5, og § 52 b, eller indbringes kendelsen for domstolene, skal offentliggørelsen efter stk. 1 indeholde oplysning om status for og resultatet af indbringelsen for domstolene.
Tavshedspligt og udveksling af oplysninger
§ 48. Erhvervsstyrelsens ansatte er under ansvar efter straffelovens §§ 152-152 e forpligtet til at hemmeligholde fortrolige oplysninger, som de får kendskab til gennem tilsynsvirksomheden. Tavshedspligten omfatter desuden personer, der udfører serviceopgaver for styrelsen, enhver, der er beskæftiget med, og som inddrages i arbejdet med en kvalitetskontrol, eksperter, der handler på styrelsens vegne, og personer, der ledsager styrelsen ved gennemførelse af en undersøgelse, jf. § 39, stk. 4. Det i 1. pkt. anførte gælder også efter ansættelses- eller kontraktforholdets ophør.
Stk. 2. Samtykke fra den, som tavshedspligten tilsigter at beskytte, berettiger ikke de personer, der er nævnt i stk. 1, til at videregive fortrolige oplysninger.
Stk. 3. Fortrolige oplysninger, som Erhvervsstyrelsen modtager i henhold til dette kapitel, må kun anvendes i forbindelse med tilsynshvervet, til pålæggelse af sanktioner, eller hvis styrelsens afgørelse påklages til højere administrativ myndighed eller indbringes for domstolene.
Stk. 4. Uanset stk. 1 og 3 kan fortrolige oplysninger og dokumenter videregives til
1) Revisornævnet til varetagelsen af dets opgaver efter denne lov,
2) Finanstilsynet til varetagelse af dets opgaver efter den finansielle lovgivning og årsregnskabsloven,
3) andre offentlige myndigheder, herunder anklagemyndigheden og politiet, til varetagelse af deres opgaver efter deres respektive lovgivninger,
4) tilsynsmyndigheder for revisorer og revisionsvirksomheder i andre EU-lande, EØS-lande eller i lande, med hvilke EU har indgået aftale, og som har ansvaret for tilsyn med godkendelse, registrering, kvalitetskontrol, undersøgelser og regeloverholdelse, under forudsætning af at modtagerne af oplysningerne alene anvender disse til varetagelsen af deres opgaver, og
5) tilsynsmyndigheder for revisorer og revisionsvirksomheder i andre lande end de i nr. 4 anførte til brug for varetagelse af deres funktion inden for offentligt tilsyn eller kvalitetskontrol eller i forbindelse med en undersøgelse, jf. dog stk. 5 og 6.
Stk. 5. Videregivelse efter stk. 4, nr. 5, kan alene ske
1) hvis oplysningerne eller dokumenterne vedrører revisionen af virksomheder, der
a) har udstedt værdipapirer i det pågældende land eller
b) indgår i en koncern, der udarbejder lovpligtigt koncernregnskab i det pågældende land,
2) hvis der er indgået en aftale om gensidighed med det pågældende land,
3) hvis formålet med anmodningen kan retfærdiggøres,
4) under forudsætning af, at modtagerne mindst er underlagt en lovbestemt tavshedspligt, der svarer til tavshedspligten i stk. 1, og kun kan anvende oplysningerne og dokumenterne til varetagelse af deres funktion inden for offentligt tilsyn eller kvalitetskontrol eller i forbindelse med en undersøgelse, og
5) hvis videregivelsen sker i overensstemmelse med Europa-Parlamentets og Rådets forordning nr. 2016/679 af 27. april 2016 om beskyttelse af fysiske personer i forbindelse med behandling af personoplysninger og om fri udveksling af sådanne oplysninger og databeskyttelsesloven.
Stk. 6. Erhvervsstyrelsen fastsætter nærmere regler om betingelserne i stk. 5.
Stk. 7. Uanset stk. 4 kan oplysninger, som Erhvervsstyrelsen har modtaget fra en udenlandsk kompetent myndighed, alene videregives til Revisornævnet og anklagemyndigheden, medmindre den udenlandske kompetente myndighed har givet samtykke til videregivelse til andre.
Stk. 8. Alle, der i henhold til stk. 4, nr. 1-3, modtager fortrolige oplysninger fra Erhvervsstyrelsen, er med hensyn til disse oplysninger undergivet tavshedspligt efter stk. 1.
Stk. 9. Erhvervsstyrelsens ansatte må ikke videregive oplysninger om en person, når vedkommende har indberettet en virksomhed eller en person til styrelsen for overtrædelse eller potentiel overtrædelse af revisorlovgivningen eller Europa-Parlamentets og Rådets forordning (EU) nr. 537/2014 af 16. april 2014 om specifikke krav til revision af virksomheder af interesse for offentligheden.
§ 49. Erhvervsstyrelsen kan udveksle nødvendige oplysninger med andre kompetente myndigheder i et andet EU-land, i et EØS-land eller i et andet land, som EU har indgået aftale med, om
1) revisorer, der er godkendt her i landet, jf. § 3, stk. 1, og som ansøger om ret til at etablere sig som revisor i et andet EU-land, i et EØS-land eller i et andet land, som EU har indgået aftale med,
2) revisorer, der er godkendt her i landet, jf. § 3, stk. 1, og som agter midlertidigt og lejlighedsvis at levere tjenesteydelser i et andet EU-land, i et EØS-land eller i et andet land, som EU har indgået aftale med,
3) revisorer, der er godkendt efter regler, der gennemfører Europa-Parlamentets og Rådets direktiv om lovpligtig revision af årsregnskaber og konsoliderede regnskaber i et andet EU-land, i et EØS-land eller i et andet land, som EU har indgået aftale med, og som ansøger om ret til at etablere sig som revisor her i landet, jf. § 10, stk. 1, og
4) revisorer, der er godkendt efter regler, der gennemfører Europa-Parlamentets og Rådets direktiv om lovpligtig revision af årsregnskaber og konsoliderede regnskaber i et andet EU-land, i et EØS-land eller i et andet land, som EU har indgået aftale med, og som agter midlertidigt og lejlighedsvis at afgive erklæringer her i landet, jf. § 11, stk. 1.
Stk. 2. Ved kompetent myndighed i stk. 1 forstås i denne lov den myndighed, der administrerer revisorerhvervet i det pågældende land.
Stk. 3. De oplysninger, som kan udveksles, skal være nødvendige, for at Erhvervsstyrelsen og de andre kompetente myndigheder i de nævnte lande kan varetage deres opgaver efter stk. 1.
Stk. 4. Erhvervsstyrelsens udveksling af oplysninger efter stk. 1 skal ske under overholdelse af Europa-Parlamentets og Rådets forordning nr. 2016/679 af 27. april 2016 om beskyttelse af fysiske personer i forbindelse med behandling af personoplysninger og om fri udveksling af sådanne oplysninger og databeskyttelsesloven. Oplysningerne skal behandles fortroligt.
Stk. 5. Bestemmelserne i stk. 1-4 finder tilsvarende anvendelse på revisionsvirksomheder, der er godkendt efter regler, der gennemfører Europa-Parlamentets og Rådets direktiv 2006/43/EF om lovpligtig revision af årsregnskaber og konsoliderede regnskaber som ændret ved direktiv 2014/56/EU i et andet EU-land eller et EØS-land, og som ansøger om registrering i det offentlige register over godkendte revisorer og revisionsvirksomheder efter § 13 a.
Stk. 6. Erhvervsstyrelsen fastsætter regler om udveksling af oplysninger med andre kompetente myndigheder efter stk. 1 og 5.
Finansiering af hvidvasktilsyn
§ 49 a. Erhvervsstyrelsen opkræver et gebyr til finansiering af tilsyn med revisorer og revisionsvirksomheder i henhold til hvidvaskloven hos alle godkendte revisorer, der er tilknyttet en revisionsvirksomhed. Der opkræves dog ikke gebyr hos revisorer, der er tilknyttet en revisionsvirksomhed, der alene har til formål at eje ejerandele i andre revisionsvirksomheder.
Stk. 2. Erhvervsstyrelsen kan fastsætte nærmere regler om størrelsen af gebyret.
Finansiering af kvalitetskontrol og undersøgelses- og disciplinærsystemet
§ 50. Erhvervsstyrelsen kan fastsætte, at finansiering af kvalitetskontrol samt undersøgelses- og disciplinærsystemet sker ved opkrævning af et gebyr hos alle godkendte revisorer, der er tilknyttet en revisionsvirksomhed. Gebyret for kvalitetskontrol fastsættes særskilt for henholdsvis revisorer, der er tilknyttet revisionsvirksomheder, der reviderer virksomheder af interesse for offentligheden, og revisorer, der er tilknyttet andre revisionsvirksomheder.
Stk. 2. Erhvervsstyrelsen kan bestemme, at revisorer, jf. § 11, stk. 1, skal betale et gebyr, der bidrager til finansieringen af Revisornævnet.
Stk. 3. Erhvervsstyrelsen kan fastsætte regler om, at revisorer, der har fået tilladelse efter § 10, stk. 5, og revisionsvirksomheder, der er omfattet af §§ 13 a eller 15, skal betale et gebyr, der bidrager til finansieringen af kvalitetskontrollen, undersøgelser og Revisornævnet.
Stk. 4. De i stk. 1 og 2 omhandlede gebyrer tillægges udpantningsret.
Kapitel 9 a
Kommunikation
§ 50 a. Erhvervsstyrelsen kan fastsætte regler om, at skriftlig kommunikation til og fra styrelsen om forhold, som er omfattet af denne lov eller af regler udstedt i medfør af denne lov, skal foregå digitalt.
Stk. 2. Erhvervsstyrelsen kan fastsætte nærmere regler om digital kommunikation, herunder om anvendelse af bestemte it-systemer, særlige digitale formater og digital signatur el.lign.
Stk. 3. En digital meddelelse anses for at være kommet frem, når den er tilgængelig for adressaten for meddelelsen.
§ 50 b. Erhvervsstyrelsen kan fastsætte regler om, at styrelsen kan udstede afgørelser og andre dokumenter efter denne lov eller efter regler udstedt i medfør af denne lov uden underskrift, med maskinelt eller på tilsvarende måde gengivet underskrift eller under anvendelse af en teknik, der sikrer entydig identifikation af den, som har udstedt afgørelsen eller dokumentet. Sådanne afgørelser og dokumenter sidestilles med afgørelser og dokumenter med personlig underskrift.
Stk. 2. Erhvervsstyrelsen kan fastsætte regler om, at afgørelser og andre dokumenter, der udelukkende er truffet eller udstedt på grundlag af elektronisk databehandling, kan udstedes alene med angivelse af Erhvervsstyrelsen som afsender.
§ 50 c. Hvor det efter denne lov eller regler udstedt i medfør af denne lov er krævet, at et dokument, som er udstedt af andre end Erhvervsstyrelsen, Revisorrådet eller Revisornævnet, skal være underskrevet, kan dette krav opfyldes ved anvendelse af en teknik, der sikrer entydig identifikation af den, som har udstedt dokumentet, jf. dog stk. 2. Sådanne dokumenter sidestilles med dokumenter med personlig underskrift.
Stk. 2. Erhvervsstyrelsen kan fastsætte nærmere regler om fravigelse af underskriftskrav. Det kan herunder bestemmes, at krav om personlig underskrift ikke kan fraviges for visse typer af dokumenter.
§ 50 d. Erhvervsstyrelsen kan fastsætte regler om, at skriftlig kommunikation til og fra Revisorrådet og Revisornævnet om forhold, som er omfattet af denne lov eller af regler udstedt i medfør af denne lov, skal foregå digitalt. § 50 a, stk. 2 og 3, og § 50 b finder tilsvarende anvendelse.
Kapitel 10
Klageadgang
§ 51. Afgørelser truffet af Erhvervsstyrelsen i henhold til denne lov eller forskrifter udstedt i medfør af denne lov eller i henhold til Europa-Parlamentets og Rådets forordning (EU) nr. 537/2014 af 16. april 2014 om specifikke krav til revision af virksomheder af interesse for offentligheden kan indbringes for Erhvervsankenævnet, senest 4 uger efter at afgørelsen er meddelt den pågældende.
Stk. 2. Afgørelser truffet efter §§ 29, 34-35 b og 37-39 og § 47 a, stk. 3, og § 47 b, stk. 1 og 2, kan dog ikke indbringes for højere administrativ myndighed. Det samme gælder afgørelser truffet i henhold til forskrifter, som er udstedt i medfør af § 50 a.
Stk. 3. Afgørelser truffet af Revisorrådet og Revisornævnet kan ikke indbringes for anden administrativ myndighed.
§ 52. En afgørelse efter § 8, stk. 1, og § 44, stk. 3 og 4 og stk. 6, 4. pkt., og § 44 b, stk. 2, kan af den, afgørelsen vedrører, forlanges indbragt for retten. Retten kan stadfæste, ophæve eller ændre afgørelsen.
Stk. 2. Anmodning om indbringelse af Erhvervsstyrelsens afgørelse efter § 8, stk. 1, skal være modtaget i styrelsen, senest 4 uger efter at afgørelsen er meddelt den pågældende. Styrelsen anlægger sag mod den pågældende i den borgerlige retsplejes former.
Stk. 3. Anmodning om indbringelse af afgørelsen for retten efter § 8, stk. 1, har ikke opsættende virkning, men retten kan ved kendelse bestemme, at den pågældende under sagens behandling skal have adgang til at udføre opgaver efter § 1, stk. 2 og 3.
Stk. 4. Ankes en dom, jf. stk. 3, hvorved en fratagelse ikke findes lovlig, kan den ret, der har afsagt dommen, eller den ret, hvortil sagen er indbragt, bestemme, at en revisor ikke må udføre de i § 1, stk. 2 og 3, omhandlede opgaver under ankesagens behandling.
Stk. 5. Anmodning om indbringelse af en kendelse truffet af Revisornævnet efter § 44, stk. 3 og 4 og stk. 6, 4. pkt., og § 44 b, stk. 2, skal være modtaget i Nævnenes Hus, senest 4 uger efter at kendelsen er meddelt den pågældende. Det samme gælder for en kendelse truffet af Revisornævnet efter § 43 a, stk. 2, jf. § 44, stk. 3 og 4 og stk. 6, 4. pkt. Nævnenes Hus anlægger sag mod den pågældende i den borgerlige retsplejes former.
Stk. 6. Sagsanlæg vedrørende en afgørelse truffet efter § 44, stk. 3 og 4 og stk. 6, 4. pkt., og § 44 b, stk. 2, har opsættende virkning. Retten bestemmer på et forberedende retsmøde på sagsøgerens anmodning ved kendelse, om sagsanlægget har opsættende virkning, mens sagen verserer ved retten. Retten kan bestemme, om kære af kendelsen har opsættende virkning. Det forberedende retsmøde afholdes inden 4 uger efter sagens anlæg. Retten bestemmer ved dommen, om anke har opsættende virkning, hvis retten helt eller delvis stadfæster Revisornævnets afgørelse.
§ 52 a. En revisor kan forlange en afgørelse efter § 44, stk. 5, indbragt for retten. Retten kan stadfæste, ophæve eller ændre afgørelsen.
Stk. 2. Anmodning om sagsanlæg skal fremsættes over for Nævnenes Hus, inden 14 dage efter at afgørelsen er meddelt den pågældende. Nævnenes Hus anlægger herefter uden ugrundet ophold sag i den borgerlige retsplejes former mod revisoren. Retten træffer afgørelse inden for 4 uger efter sagens anlæg.
Stk. 3. Anmodning om sagsanlæg har ikke opsættende virkning, medmindre retten undtagelsesvist beslutter dette. Retten bestemmer ved dommen, om anke har opsættende virkning, hvis retten helt eller delvis stadfæster Revisornævnets afgørelse.
§ 52 b. Indbringelse af Revisornævnets kendelser for domstolene skal ske, senest 4 uger efter at kendelsen er meddelt den pågældende. Retten kan undtagelsesvis tillade, at sagen indbringes efter udløbet af fristen, når ansøgning herom indgives, inden 6 måneder efter at kendelsen er meddelt den pågældende. Meddeles tilladelse efter 2. pkt., skal sagen dog være anlagt inden 4 uger efter tilladelsens meddelelse.
Stk. 2. Bestemmelsen i stk. 1 gælder ikke for kendelser vedrørende forbud eller frakendelse efter § 44, stk. 3-5 eller stk. 6, 4. pkt., eller § 44 b, stk. 2.
Kapitel 11
Frister
§ 53. Hvor det i loven eller i forskrifter, der udstedes i medfør af loven, er fastsat, at en handling senest skal foretages, et bestemt antal dage, uger, måneder eller år efter at en nærmere angivet begivenhed har fundet sted, beregnes fristen for at foretage handlingen fra dagen efter denne begivenhed, jf. stk. 2-4.
Stk. 2. Er fristen, jf. stk. 1, angivet i uger, udløber fristen for at foretage handlingen på ugedagen for den dag, hvor begivenheden fandt sted.
Stk. 3. Er fristen, jf. stk. 1, angivet i måneder, udløber fristen for at foretage handlingen på månedsdagen for den dag, hvor begivenheden fandt sted. Hvis begivenheden fandt sted på den sidste dag i en måned, eller hvis fristen udløber på en månedsdato, som ikke findes, udløber fristen altid på den sidste dag i måneden uanset månedens længde.
Stk. 4. Er fristen, jf. stk. 1, angivet i år, udløber fristen for at foretage handlingen på årsdagen for begivenheden.
Stk. 5. Udløber fristen i en weekend, på en helligdag, grundlovsdag, juleaftensdag eller nytårsaftensdag, skal handlingen senest være foretaget den førstkommende hverdag derefter.
Kapitel 12
Straffebestemmelser
§ 54. Overtrædelse af § 5, § 8 b, § 9, stk. 1, § 11, stk. 1 og stk. 2, 1. pkt., § 13, stk. 3 og 4, § 13 a, stk. 2, § 17, stk. 1 og 2, §§ 20, 22-24, 24 c, 25, 26, § 31, stk. 1, 1. pkt., og stk. 5 og 7, § 35 a, stk. 3 og 4, § 40, stk. 3, og § 44, stk. 9, straffes med bøde, medmindre højere straf er forskyldt efter anden lovgivning. På samme måde straffes overtrædelse af artikel 4, stk. 1 og 2, artikel 5, stk. 1, artikel 11, stk. 1 og 2, artikel 15, stk. 1, og artikel 17, stk. 7, i Europa-Parlamentets og Rådets forordning (EU) nr. 537/2014 af 16. april 2014 om specifikke krav til revision af virksomheder af interesse for offentligheden.
Stk. 2. I forskrifter, der udstedes i medfør af loven, kan der fastsættes straf af bøde for overtrædelse af bestemmelser i forskrifterne.
Stk. 3. Der kan pålægges selskaber m.v. (juridiske personer) strafansvar efter reglerne i straffelovens 5. kapitel.
Stk. 4. En revisor, der under udførelsen af opgaver efter § 1, stk. 2 og 3, afgiver urigtig skriftlig erklæring eller skriftligt bevidner noget, hvorom den pågældende ingen kundskab har, straffes med bøde eller fængsel indtil 4 måneder. Det samme gælder en revisor, der underskriver revisionspåtegningen i et regnskab, som ikke er revideret af vedkommende, uden at dette fremgår af den afgivne revisionspåtegning, eller der uden at være tilknyttet en revisionsvirksomhed udfører de i § 1, stk. 2, omhandlede opgaver.
Stk. 5. En revisor, der afgiver erklæringer efter § 11, stk. 1, 1. pkt., uden at have indgivet anmeldelse om registrering til Erhvervsstyrelsen efter § 11, stk. 2, straffes med bøde eller fængsel indtil 4 måneder.
Stk. 6. Bestemmelsen i stk. 5 gælder tilsvarende for revisorer, der er registreret efter § 11, stk. 3, men som afgiver erklæringer, som er nævnt i § 11, stk. 1, 2. pkt.
Stk. 7. En person, der handler i strid med et forbud efter § 8 a, stk. 4, nr. 2, § 44, stk. 3, eller § 44 b, stk. 2, nedlagt over for den pågældende, straffes med bøde, medmindre højere straf er forskyldt efter anden lovgivning.
Stk. 8. Forældelsesfristen for overtrædelse af lovens bestemmelser eller regler udstedt i medfør af loven er 5 år.
Kapitel 13
Ikrafttræden, overgangsbestemmelser m.v.
§ 55. Loven træder i kraft den 1. juli 2008, jf. dog stk. 2-5.
Stk. 2. (Udelades)
Stk. 3. Økonomi- og erhvervsministeren fastsætter tidspunktet for ikrafttræden af § 152).
Stk. 4-5. (Udelades)
§§ 56-63. (Udelades)
§ 64. Loven gælder ikke for Færøerne og Grønland.
Stk. 2. Loven kan ved kongelig anordning sættes i kraft for Grønland med de afvigelser, som de særlige grønlandske forhold tilsiger.
Lov nr. 516 af 12. juni 2009 (Ændringer som følge af selskabsloven) indeholder følgende ikrafttrædelsesbestemmelse:
§ 25
Stk. 1. Økonomi- og erhvervsministeren fastsætter tidspunktet for lovens ikrafttræden3).
Stk. 2-3. (Udelades)
Lov nr. 718 af 25. juni 2010 (Rekonstruktion m.v.) indeholder følgende ikrafttrædelses- og overgangsbestemmelser:
§ 55
Stk. 1. Justitsministeren fastsætter tidspunktet for lovens ikrafttræden4).
Stk. 2-10. (Udelades)
Lov nr. 1231 af 18. december 2012 (Obligatorisk digital kommunikation og tilpasninger som følge af ressortoverførsel m.v.) indeholder følgende ikrafttrædelsesbestemmelse:
§ 69
Stk. 1. Loven træder i kraft den 1. januar 20135).
Stk. 2. (Udelades).
Lov nr. 1232 af 18. december 2012 (Forenkling af revisionspligten og styrket offentligt tilsyn med revisorer m.v.) indeholder følgende ikrafttrædelsesbestemmelse:
§ 3
Loven træder i kraft den 1. januar 20136).
Lov nr. 617 af 12. juni 2013 (Revisorers uddannelse og certificering af revisorer i finansielle virksomheder m.v.) indeholder følgende ikrafttrædelses- og overgangsbestemmelser:
§ 3
Stk. 1. Loven træder i kraft den 1. januar 20147).
Stk. 2 . (Udelades).
Lov nr. 634 af 12. juni 2013 (Styrket indsats over for økonomisk kriminalitet) indeholder følgende ikrafttrædelses- og overgangsbestemmelser:
§ 13
Stk. 1. Loven træder i kraft den 1. juli 20138).
Stk. 2-3. (Udelades).
Lov nr. 631 af 8. juni 2016 (Gennemførelse af ændringer i revisordirektivet og valgmuligheder i forordningen om særlige krav til revision af virksomheder af interesse for offentligheden) indeholder følgende ikrafttrædelses- og overgangsbestemmelser:
§ 12
Stk. 1. Loven træder i kraft den 17. juni 2016, jf. dog stk. 29).
Stk. 2-8. (Udelades)
Lov nr. 1549 af 13. december 2016 (Forhøjelse af bødeniveauet for overtrædelse af lov om finansiel virksomhed, udpegning af systemisk vigtige finansielle institutter (SIFI), krav til egnethed og hæderlighed for nøglepersoner i SIFI̕er, aflønningsregler for finansielle virksomheder m.v., lempelse af kapitalkrav for fondsmæglerselskaber, udvidelse af tilsyns- og kontrolbeføjelser for Finanstilsynet og Erhvervsstyrelsen for at imødegå markedsmisbrug m.v.) indeholder følgende ikrafttrædelsesbestemmelse:
§ 18
Stk. 1. Loven træder i kraft den 1. januar 2017, jf. dog stk. 2 og 310).
Stk. 2-8. (Udelades)
Lov nr. 285 af 29. marts 2017 (Forenkling af regler om inddrivelse af gæld til det offentlige m.v.) indeholder følgende ikrafttrædelsesbestemmelse:
§ 25
Stk. 1. Loven træder i kraft den 1. april 201711).
Stk. 2. (Udelades)
Lov nr. 665 af 8. juni 2017 (Gennemførelse af direktiv om markeder for finansielle instrumenter (MiFID II) og ændringer som følge af forordning om markeder for finansielle instrumenter (MiFIR) m.v.) indeholder følgende ikrafttrædelses- og overgangsbestemmelser:
§ 21
Stk. 1. Loven træder i kraft den 3. januar 2018, jf. dog stk. 212).
Stk. 2-6. (Udelades)
Lov nr. 1665 af 26. december 2017 (Ændring af reglerne om offentliggørelse af privatadresser i CVR m.v.) indeholder følgende ikrafttrædelses- og overgangsbestemmelser:
§ 8
Stk. 1. Loven træder i kraft den 1. januar 2018, jf. dog stk. 213).
Stk. 2-3. (Udelades)
Lov nr. 503 af 23. maj 2018 (Konsekvensændringer som følge af databeskyttelsesloven og databeskyttelsesforordningen samt medieansvarslovens anvendelse på offentligt tilgængelige informationsdatabaser m.v.) indeholder følgende ikrafttrædelses- og overgangsbestemmelser:
§ 32
Stk. 1. Loven træder i kraft den 25. maj 2018, jf. dog stk. 314).
Stk. 2-3. (Udelades)
Lov nr. 1716 af 27. december 2018 (Tilpasninger til Europa-Parlamentets og Rådets direktiv 2013/34/EU, ændring af kravene til revisorers efteruddannelse og styrket kontrol i forbindelse med ansøgninger om tilladelse til eksport af cyberovervågningsudstyr) indeholder følgende ikrafttrædelses- og overgangsbestemmelser:
§ 5
Stk. 1. Loven træder i kraft den 1. januar 2019, jf. dog stk. 215).
Stk. 2-5. (Udelades)
Lov nr. 642 af 19. maj 2020 (Kontrolpakken) indeholder følgende ikrafttrædelses- og overgangsbestemmelser:
§ 7
Stk. 1. Loven træder i kraft den 1. juli 2020, jf. dog stk. 2 og 316).
Stk. 2-5. (Udelades)
Stk. 6. Revisorlovens § 10, stk. 5, 3. pkt., som indsat ved denne lovs § 4, nr. 2, finder anvendelse på en tilladelse, der efter lovens ikrafttræden er givet efter revisorlovens § 10, stk. 5, 1. pkt.
Stk. 7. Revisorlovens § 43 a som indsat ved denne lovs § 4, nr. 10, finder anvendelse på forseelser, der er begået efter lovens ikrafttræden.
Stk. 8. Revisorlovens § 46, stk. 2, som ændret ved denne lovs § 4, nr. 13, har virkning for en meddelelse om iværksættelse af en undersøgelse efter revisorlovens § 37, stk. 1-3, foretaget efter lovens ikrafttræden.
Stk. 9-11. (Udelades)
Lov nr. 643 af 19. maj 2020 (Gebyrfinansiering af hvidvasktilsyn) indeholder følgende ikrafttrædelsesbestemmelse:
§ 3
Loven træder i kraft den 1. januar 202117).
Lov nr. 1733 af 1. december 2020 (Ændring af reglerne for revisoreksamen, skærpede krav til revisor som offentlighedens tillidsrepræsentant og gennemførelse af dele af revisordirektivet) indeholder følgende ikrafttrædelses- og overgangsbestemmelser:
§ 2
Stk. 1. Loven træder i kraft den 1. januar 202118).
Stk. 2. § 1, nr. 2, har ikke virkning for personer, der før lovens ikrafttræden har deltaget i mindst et af modulerne ved eksamen for statsautoriserede revisorer (revisoreksamen), jf. § 1, stk. 1, 2. pkt., i bekendtgørelse nr. 1045 af 30. juni 2016 om eksamener m.v. for godkendte revisorer.
Stk. 3. § 1, nr. 9, har virkning for personer, der efter lovens ikrafttræden pålægges konkurskarantæne efter konkurslovens § 157, stk. 1.
Stk. 4. (Udelades)
Stk. 5. § 1, nr. 25, finder ikke anvendelse på afgørelser fra Revisornævnet, der vedrører forhold begået forud for lovens ikrafttræden.
Lov nr. 1436 af 29. juni 2021 om beskyttelse af whistleblowere indeholder følgende ikrafttrædelsesbestemmelse:
§ 31. Loven træder i kraft den 17. december 202119).
Stk. 2. (Udelades)
Lov nr. 2601 af 28. december 2021 (Implementering af initiativer i aftale om politiets og anklagemyndighedens økonomi 2021-2023, herunder etablering af National Enhed for Særlig Kriminalitet) indeholder følgende ikrafttrædelsesbestemmelse:
§ 23
Loven træder i kraft den 1. januar 202220).
Lov nr. 700 af 24. maj 2022 om bogføring indeholder følgende ikrafttrædelses- og overgangsbestemmelser:
§ 34. §§ 1-14, 18, 21-23, 26, 28, 30-35, 37 og 38 træder i kraft den 1. juli 202221).
Stk. 2-4. (Udelades)
Erhvervsstyrelsen, den 31. august 2022
P.M.V.
Jørgen Wissing Jensen
/ Susanne Thorhauge
Officielle noter
1) Loven indeholder bestemmelser, der gennemfører Europa-Parlamentets og Rådets direktiv 2006/43/EF af 17. maj 2006 om lovpligtig revision af årsregnskaber og konsoliderede regnskaber, om ændring af Rådets direktiv 78/660/EØF og 83/349/EØF og om ophævelse af Rådets direktiv 84/253/EØF, EU-Tidende 2006, nr. L 157, side 87, som ændret ved Europa-Parlamentets og Rådets direktiv 2014/56/EU af 16. april 2014 om ændring af direktiv 2006/43/EF om lovpligtig revision af årsregnskaber og konsoliderede regnskaber, EU-Tidende 2014, nr. L 158, side 196, og dele af Europa-Parlamentets og Rådets direktiv 2005/36/EF af 7. september 2005 om anerkendelse af erhvervsmæssige kvalifikationer, EU-Tidende 2005, nr. L 255, side 22.
2) Ved bekendtgørelse nr. 839 af 14. august 2008 er det bestemt, at § 15 i lov nr. 468 af 17. juni 2008 træder i kraft den 22. august 2008.
3) Lovændringen vedrører § 13, stk. 5, 2. pkt., § 22, stk. 4, og § 53 og er trådt i kraft den 1. marts 2010, jf. § 1, stk. 1, nr. 3, i bekendtgørelse nr. 186 af 24. februar 2010.
4) Lovændringen vedrører § 3, stk. 1, nr. 3, og § 13, stk. 6, og er trådt i kraft den 1. april 2011, jf. bekendtgørelse nr. 208 af 15. marts 2011.
5) Ved lovændringen indsattes kapitel 9 a og §§ 50 a-d.
6) Lovændringen vedrører § 16, stk. 5, 1. pkt., og § 50, stk. 1, 2. pkt.
7) Lovændringen vedrører §§ 3, stk. 1 og 2, § 4, stk. 2, §§ 33-34 og § 43, stk. 1, 2. pkt., og § 3 a indsattes i loven.
8) Lovændringen vedrører § 54, stk. 8.
9) Lovændringen vedrører §§ 1-4, 6, 10, 13, 15-26, 28-29, 31-38, 40-45, 47-52 og 54.
10) Lovændringen vedrører § 32, stk. 6, § 32 a, stk. 1, § 44 a, stk. 3, og § 51, stk. 2.
11) Lovændringen vedrører § 42, stk. 2 og 3.
12) Lovændringen vedrører § 1 a. stk. 1, nr. 3, litra a.
13) Lovændringen vedrører § 31, stk. 1 og 3-9, og § 54, stk. 1.
14) Lovændringen vedrører § 48, stk. 4, og § 49, stk. 4.
15) Lovændringen vedrører § 1 a, stk. 3, 2. pkt., § 4, stk. 1 og 2, § 6, stk. 1, 2. pkt., og stk. 3, 2. pkt., § 8, stk. 2 og 3, § 9, stk. 1, § 47 a, 47 c, stk. 3, 1. pkt., og stk. 4, § 51, stk. 2, 1. pkt., § 52, stk. 1-4, og § 54, stk. 7.
16) Lovændringen vedrører § 1, stk. 4, § 10, stk. 5, § 23, stk. 1, § 29, stk. 5 og 6, § 32, stk. 7, 35 a, stk. 3 og 4, § 37, stk. 1, § 39, stk. 4, § 40, stk. 3, § 43 a, § 44, stk. 9, § 45, stk. 2, § 46, stk. 2, § 47, stk. 1, § 47 b, stk. 2, § 47 c, stk. 2, § 50, stk. 3, § 52, stk. 5, og § 54, stk. 1.
17) Lovændringen vedrører § 49 a.
18) Lovændringen vedrører § 3, stk. 1-4, § 6, stk. 3, § 7, stk. 1 og 2, § 8 a, stk. 3, § 8 b, § 9, stk. 2, § 17, stk. 3, § 23, stk. 4, § 31, stk. 1, § 32, stk. 2-8, § 32 a, stk. 1 og 2, § 33, stk. 1 og 2, § 37, stk. 1 og 4, § 43, stk. 2, § 44, stk. 5 og stk. 7-9, § 44 a, stk. 3, § 44 c, § 45, stk. 2, § 47, stk. 2, § 47 c, stk. 4, § 52, stk. 1 og 6, § 52 a, § 52 b og § 54, stk. 1.
19) Lovændringen vedrører § 28 a.
20) Lovændringen vedrører § 22.
21) Lovændringen vedrører §§ 29, 38 og 42.